Billede
Klumme
Spar Nord-udbytte vender op og ned på opkøbshistorie
KLUMME: En udmelding fra Spar Nord fredag morgen om udlodning af udbytte vendte op og ned på det mest sandsynlige scenarie i relation til, hvem som overtager Handelsbanken. Hvis Jyske Bank vinder den kamp, taber investorerne så? Investeringsøkonom giver sit bud her.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
- Jyske Bank aktien er steget med 20 % det seneste år og næsten 10 % i 2022, som det fremgår af nedenstående graf.
- Den positive udvikling kunne have været endnu bedre, hvis ikke det havde været for fredagens nedtur på 10 %
- Den kom efter at Spar Nord annoncerede, at de ville udlodde udbytte og efterfølgende starte et aktietilbagekøbsprogram, da det ikke var realistisk, at de skulle bruge nogle af de penge i 1. halvår, som de havde tilbageholdt på opkøb.
- Investorerne har ikke kunne få et klart svar fra Spar Nord direktør Lasse Nyby på, om banken er helt ude af kampen om sammen med Nykredit og Vestjysk Bank at købe Spar Nord.
- Investorerne var dog ikke særlig meget i tvivl. De tror Jyske Bank nu køber Handelsbanken og anser sandsynligheden for at Nykredit evt. alene overtager Handelsbanken som lille.
- Anderledes kan man ikke tolke fredagens kursreaktion.
- Jyske Bank har de seneste år opjusteret indtjeningsforventningerne ved flere lejligheder og senest oppræciserede banken sine forventninger til ”den øvre ende af 44-50 kr/aktie” i indtjening for 2022 efter afslutning af sit tilbagekøbsprogram.
- Investorerne har forventet og håbet på, at Jyske Bank over de kommende år ville udlodde stort set hele deres overskud til investorerne. På den måde ville aktien være stærkt understøttet af en fortsat god indtjeningsudvikling, faldende omkostninger, som historisk har været Jyske banks achilleshæl og et stort aktietilbagekøbsprogram.
- I takt med at Jyske Bank ville fortsætte med at levere gode resultater og købe aktier tilbage under den indre værdi, ville den indre værdi over tid stige og antallet af aktier i cirkulation falde.
- Hvis Jyske Bank køber Handelsbanken, vil der være sat en stopper for aktietilbagekøb både i år og måske næste år. Samtidig er det realistisk, at Jyske Bank til delvis finansiering af Handelsbanken formentlig vil udstede nye aktier. Det er det som investorerne reagerede på i fredags, og som bekymrer dem.
- Jyske Bank havde ved udgangen af 1. kvartal en indre værdi på 532, jf. seneste kvartalsregnskab
- Ved en aktiekurs på 370 prissættes Jyske Bank aktuelt til 0,7x bogført egenkapital. Ultimo året vil det nøgletal alt andet lige og i forhold til den forventede indtjening ligge på ca. 0,65.
- Handelsbanken leverede i 2021 et resultat før skat på 775 mio. De offentliggør ikke resultat efter skat, men derimod egenkapitalforrentning efter skat på 11,3 %. Hvis vi antager, at Handelsbanken til analyseformål og for en fremtidig ejer har betalt dansk selskabsskat på 22 % svarer 2021 regnskabet til et resultat efter skat på 604,5 mio. Hvis det forrenter kapitalen med 11,3 %, svarer det til en egenkapital på 5,349 mia.
- Prisen på Handelsbanken har tidligere været rygtet til at ligge i nærheden af 8 mia. Det vil i givet fald svare til en kurs/indre værdi på 1,49 målt på 2021 tallene.
- Hvis tallene holder og hvis Jyske Bank ender med at købe Handelsbanken til anslået 8 mia. svarer det til at Jyske Bank betaler mere end dobbelt så meget for Handelsbanken, som Jyske Bank selv prissættes til. Det er en udfordring for Jyske Banks aktionærer.
- Jyske Kan/vil over de kommende år hente synergier. De skal være ganske betydelige for at retfærdigøre en så høj pris.
- Samtidig har Jyske Bank den udfordring, at de først fuldt ud kan integrere Handelsbanken på deres datacentral om 4 år, hvis de da ikke vil betale regningen for de 4 år nu og så blot flytte aktiviteterne til Bankdata.
- Handelsbanken distribuerer egne prioritetslån, men er også Totalkreditleverandør. Mon ikke Jyske Bank kunne finde på at finde en køber til disse lån. 1)For at få penge i kassen. 2)For at undgå en ny fejde med Nykredit. 3)Erfaringsmæssigt har det været svært at flytte kunder over til Jyske Realkredit 4)Det vil næppe være svært at finde en køber til denne del af porteføljen.
8 mia. er en høj pris
Et køb af Handelsbank kan give mere volumen og synergier for Jyske Bank. En pris på 8 milliarder kroner virker alt i alt meget høj, og det er et af flere forhold, som gør investorerne nervøse. Med rette.
Aktier med størst potentiale - se video
Herunder kan du se, , hvorfor Per Hansen mener, Jyske Bank har svigtet investorerne, og hvorfor aktien nu alligevel står med gode muligheder for kursstigninger. Desuden udpeger han de aktier, han vurderer, har det største kurspotentiale hen over sommeren og i efteråret.