
For sent at investere i europæiske forsvarsaktier?

Bliv medlem af Dansk Aktionærforening og få aktieanalyser hver uge
Man kommer i disse dage ikke uden om de europæiske forsvarsaktier der, med Saab og Rheinmetall i front, er steget markant.
På under en uge er både Saab og Rheinmetall aktien steget med over 30 procent på grund af en forventning om et øget forsvarsforbrug i Europa de næste mange år.
Ser man på de to aktier siden invasionen af Ukraine i begyndelsen af 2022, er Saab steget med over 400 % og Rheinmetall er steget med næsten 1000 procent. Dette taget in mente bør man som investor derfor overveje om ”toget” er kørt, og at de meget høje forventninger til de to virksomheder er fuldt indregnet i den nuværende aktiekurs.
LÆS OGSÅ: Fundamentalporteføljen laver afkast på 3.700 procent - se porteføljens 11 aktier
Som vist nedenfor, rangerer de to kursraketter ikke specielt højt på listen over verdens 40 største forsvarsvirksomheder målt på omsætning. Det betyder som sådan ikke, at deres store kursstigninger ikke er berettiget, men samtidig er det værd at overveje, hvorfor netop Saab og Rheinmetall over de kommende 5-10 år skulle vokse markant mere end resten af industrien.
På grund af krigen i Ukraine, har der i de sidste par år været et markant stigende behov for landbaseret materiel som f.eks. tanks og ammunition fra Rheinmetall og anti-tank våben fra f.eks. Saab.
LÆS OGSÅ: 10 forsvarsaktier med krudt i
En europæisk efterkrigstidsoprustning kan dog tænkes at indeholde andre investeringer, der relativt set kan komme til at gavne andre europæiske forsvarsvirksomheder som Leonardo, Thales, Safran eller måske de amerikanske forsvarsgiganter Lockheed Martin, RTX og Northrop Grumman, der er de suverænt største spillere indenfor jord til luft-missiler og generelt luftforsvar.
Kilde: SIPRI – de største forsvarsvirksomheder målt på omsætning i 2023.
Som vist nedenfor, ser markedets forventninger til netop Rheinmetall og Saab meget høje ud relativt til andre europæiske forsvarsvirksomheder.
Grafen nedenfor, viser markedets omsætningsvækstforventninger frem til 2028, hvor der er ventet forholdsvist stabil, men let nedadgående, vækst hos Leonardo, Thales og Safran. Det samme billede ses hos de amerikanske forsvarsgiganter.
LÆS OGSÅ: "Kursen er attraktiv for en langsigtet investor"
Hos Saab og Rheinmetall er der omvendt ventet en accelererende omsætningsvækst ind i 2028. En ventet vækstkurve som denne, kan man selvfølgelig godt se som et positivt signal om, at der stadig er kronede dage for Saab og Rheinmetall de næste mange år.
Omvendt er dette også en indikation på, at markedet i øjeblikket har exceptionelt høje forventninger til Saab og Rheinmetall, hvilket betyder, at risikoen for skuffelser er højere.
Er man som investor derfor kun eksponeret til Rheinmetall og Saab indenfor forsvarsindustrien, mener vi, at det kan give mening at se nærmere på nogle af de andre europæiske forsvarsvirksomheder samt de amerikanske forsvarsgiganter, der de seneste år ikke er steget markant.
LÆS OGSÅ:
Milliarderne ruller: Se dommen over Novo, Vestas, Mærsk, DSV, Carlsberg og Danske Bank
Med andre ord betyder de meget høje forventninger til enkelte selskaber i forsvarssektoren, at man som investor skal overveje at diversificere sig til andre forsvarsvirksomheder end kun Rheinmetall og Saab, der blandt Saxo Banks privatkunder er de suverænt mest populære.
Kilde: Saxo Bank, Koyfin, omsætningsvækstrater frem til 2023 er rapporterede tal. 2024 og efter er forventede tal.
LÆS OGSÅ: 10 forsvarsaktier med krudt i
LÆS OGSÅ: Udpeger 5 danske aktier: "De vil trække C25-indekset højere"
LÆS OGSÅ:
Forvalter: "Vi bliver færre og færre, der skal dele den guldkiste"