Regnskab vil spille en meget stor rolle for næste kapitel på markederne

Bliv medlem og modtag magasinet Aktionæren 9 gange årligt

KOMMENTAR: 5. august ændrede en ellers stille og fredelig sommer på aktiemarkedet sig, da det pludseligt skælvede. Nu søger markedet svar på, om der kan komme efterskælv.

Allerede inden markederne åbnede mandag den 5. august, stod det klart, at dagen ikke ville blive helt normal. Særligt det japanske aktiemarked faldt kraftigt natten til mandag, og europæiske indeks-futures (finansielle kontrakter) blinkede allerede røde inden åbningen – og da folden blev åbnet, brød det løs: Stort som småt dykkede – intet gik ram forbi. I Danmark faldt Novo fra start med 7 pct. – og i USA dykkede Nvidia med 15 pct. Blødningen aftog lidt i styrke over dagen – men det danske C25-indeks endte trods det med et fald på 3,6 pct. Værst gik det for japanske aktier, hvor hele årets (høje) afkast blev vasket væk på en enkelt dag!

LÆS OGSÅ:
'Bobleterritorium': Indikator er højere end før 1929-krak

Hvad var årsagen? Og hvad så nu?

Årsagen begyndte i virkeligheden for alvor først at blive optrevlet af markedsaktørerne dagen derpå. Der har efterhånden dannet sig en vis konsensus om, at følgende forhold var udløsende:

• Bekymring for en prisboble (eller begyndende boble) i AI/tech/semi-conductor-aktier: Efter at være buldret løs i månedsvis, toppede Mag 7 (de syv største tech/AI-aktier: Apple, Alphabet, Microsoft, Meta, Amazon, Nvidia og Tesla) medio juli. Frem mod mandag var denne type aktier allerede i gang med at tabe pusten. Markedet var bekymret for, om selskaberne havde brugt for mange penge på i AI-investeringer uden at få det omsat til den høje indtjening, der forventedes i markedet. Læg dertil, at investeringsikonet over dem alle, Warren Buffet, solgte en stor aktiepost i Apple. Det ville ikke være første gang i historien, ny teknologi førte til en aktieboble. I 60’erne løb investorerne efter alt, der hed teknologi. I 80’erne jagtede man alt, der rimede på bioteknologi – og frem mod 00’erne hed det IT. Alle gangene endte det blodrødt – og værst da dot-com-boblen bristede.
• Teknik i det japanske marked: Den japanske centralbanks renteforhøjelse piftede business-casen for en eller meget stor gruppe investorer, der lavede såkaldte carry-trades. De lånte i japanske yen (til meget lave renter) for at investere i bl.a. det amerikanske aktiemarked. Med centralbankens renteforhøjelse og en samtidig styrkelse af yennen enten ønskede eller blev mange tvunget til at lukke positionerne med igangsætning af en lavine på både valuta- og aktiemarkedet.
• Recessionsfrygt: Særligt ét halvsløjt nøgletal fra det amerikanske arbejdsmarked i fredags fik markedet til at frygte, at der venter en mere iskold recession i stedet for, hvad der ellers har været den udbredte holdning: en blød landing af amerikansk økonomi.
• Det var ganske tydeligt, at investeringsbanker og strateger skulle bruge lidt tid på at optrevle baggrunden og lægge puslespillet. Og forskellige aktører lægger fortsat vægten forskelligt på elementerne. Vi må indtil videre konstatere, at der bag mandagens begivenhed ikke er én årsag – men flere. Det er ikke så enkelt, som det var i f.eks. marts 2020, hvor Corona ramte og nedlukkede verden med enorme aktiekursfald til følge.

Markedet ved ikke helt, hvilket ben det skal stå på

Måske af samme grund har markedet svært ved at beslutte, hvilket ben det skal stå på. Markedets reaktion EFTER i mandags har IKKE været: ”Det var så det – nu er vi videre”. Tirsdag åbnede og lukkede aktiemarkederne i plusser – men det tabte på aktiemarkederne fra mandag (og nogle uger tilbage) er endnu ikke genvundet. Markederne var allerede begynde at sive i ugerne op til mandag – og den samlede korrektion (målt ved S&P500) er nu på 10 pct. De lange markedsrenter har også taget elevatoren et par etager ned. Så virkeligheden HAR ændret sig.

Læs også:
Har dansk bundskraber på sin købsliste

En forskel fra før mandag og til i dag er også, at der nu indregnes en langt større sandsynlighed for en amerikansk recession.

Der er en forventning om, at styringsrenten bliver sænket markant. Det er værd at notere sig – for sker det ikke, kan obligationer meget vel være noget dyrt prisfastsat, og vil derfor ikke tilbyde samme grad af beskyttelse. Den amerikanske beskæftigelse synes klart at være på vej ned i gear – men vi mangler stadig klarere tegn på, at det er en recession, vi styrer mod.

En anden forskel, som mandagens begivenheden og de seneste uger har ført med sig, er en lavere prissætning af tech/AI-aktier.

Man fristes til at sige, at realismen måske er begyndt at indfinde sig blandt investorerne – og godt for det, inden prissætningen løber helt løbsk. Man siger, at investorernes hukommelse er kort. Den seneste udvikling kan dog være tegn på, at investorerne rent faktisk har lært af historien – og ved, at gravitationskraften også gælder på de finansielle markeder: Kursen på en aktie og dens indtjening kan ikke helt afkobles – slet ikke på længere sigt.

Markederne står med andre ord afventende tilbage efter i mandags. Der spejdes efter svar på særligt spørgsmålet om en snarlig amerikansk recession – men også om holdbarheden af tech/AI-selskabernes prissætning.
Efter i mandags vil regnskabsaflæggelsen – ikke mindst fra Nvidia – og makro-nøgletal fra USA spille en meget stor rolle for næste kapitel på markederne.
 
Kommentaren er skrevet af adm. direktør i Investering & Tryghed A/S Lone Kjærgaard og bragt som debatindlæg i JP Finans den 8. august 2024