Investeringsforeninger svigter de passivt forvaltede aktiefonde

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Danske private investorer vil gerne investere i passivt forvaltede aktiefonde fra de danske investeringsforeninger. Det viser væksten i antallet af investeringer i investeringsforeningernes aktiefonde igennem 2024. De største børsnoterede aktiefonde som fx Danske Invest Global Indeks KL og Sparinvest Index USA Growth KL, har oplevet stigninger på mere end 7,5 mia. og 5 mia. til henholdsvis 21,6 mia. og 7,8 mia. alene siden februar 2024 (opgjort i Total Net Assets).

Alligevel svigter de danske investeringsforeninger med et beskedent udbud af passivt forvaltede aktiefonde de private investorer i Danmark og overlader dermed en stor del af spillepladen til de udenlandske investeringsforeningers ETF aktiefonde. Alene hos Nordnet kan man i dag handle over 1.250 ETF aktiefonde og den største ETF aktiefond fra iShares Core S&P 500 har mere end 65.000 investorer alene hos Nordnet, mens de 10 mest udbredte ETF aktiefonde hos Nordnet tilsammen har over 280.000 investorer.

Kun 10 af de knap 60 danske investeringsforeninger tilbyder passivt forvaltede aktiefonde. Antallet af udbudte passivt forvaltede aktiefonde er 37. Otte af de 10 investeringsforeninger udbyder tre eller færre passivt aktiefonde. De to største udbydere af passivt forvaltede aktiefonde er Sparinvest Index og Danske Invest med henholdsvis 15 og otte aktiefonde. Disse tal inkluderer alene de børsnoterede udloddende aktiefonde og i et enkelt tilfælde, hvor en sådan ikke findes, den børsnoterede akkumulerende fond (SEBinvest). En række af de 10 danske investeringsforeninger tilbyder dog deres passivt forvaltede aktiefonde i såvel en udloddende som en akkumulerende udgave. Hos Nordnet kan man i dag handle 31 af de 37 passivt forvaltede udloddende aktiefonde og de udgør under en tredjedel af de udloddende aktiefonde, som kan handles (31%).

LÆS OGSÅ: Fundamentalporteføljen laver afkast på 3.700 procent - se porteføljens 11 aktier

Ser man nærmere på kategorierne af de børsnoterede passivt forvaltede udloddende aktiefonde, så er det reelt kun kategorien Globale Large Cap Blend aktier, som har en kritisk masse at vælge imellem for de private investorer, da 13 af de 37 aktiefonde i denne kategori udbydes af ni af de 10 udbydere. Næststørst udbredelse har aktiefondene med danske aktier med i alt seks aktiefonde, som udbydes af fem af de 10 udbydere.

Kategorierne Europa Large Cap Blend aktier og USA Large Cap blend aktier har hver tre aktiefonde, mens de resterende 12 af de 37 fonde findes i kategorier, hvor der blot findes en enkelt eller i et enkelt tilfælde to aktiefonde. Kun to af de 37 aktiefonde har et sektorfokus, nemlig indenfor henholdsvis teknologiaktier og bioteknologiaktier.

Faktorinvesteringer indenfor normalt forholdsvis udbredte kategorier som vækst, value, small cap og minimum volatility findes i blot to aktiefonde hver. Indenfor vækst, value og small cap findes de i henholdsvis en amerikansk og en europæisk aktiefond, og indenfor minimum volatility findes de i to globale aktiefonde. Faktorinvesteringer indenfor fx højt udbytte, momentum eller finansiel kvalitet findes slet ikke hos de danske investeringsforeninger. Du får et samlet overblik over de 37 børsnoterede passivt forvaltede og udloddende aktiefonde i tabellerne her.

Bankernes primære fokus på de dyrere aktivt forvaltede aktiefonde i dag skyldes del, at disse aktiefonde har langt højere indtjening for bankerne. De er ligeledes med til at fastholde antallet af medarbejdere og bankernes kritiske kompetencer indenfor aktieinvesteringer. Samtidig vil de danske banker aldrig kunne opnå samme stordriftsfordele og dermed samme lave omkostningsniveau ved passivt forvaltede investeringer, som især de store amerikanske udbydere, der måler deres udbredelse i mia. af dollars.

LÆS OGSÅ: Private investorer har særlig aktiefavorit

Danske Invest har i dag overladt en del af deres passive forvaltning til amerikanske Blackrock, der som verdens største investeringsforvalter bl.a. står bag iShares. Samarbejdet med Blackrock giver Danske Invest øgede stordriftsfordele, højere ekspertise indenfor passivt forvaltede investeringer og et større globalt udsyn. Nordea Invest har valgt en anden passiv strategi med deres såkaldte enhanced aktiefonde, der kombinerer elementer af både aktiv og passiv forvaltning. Målet er fortsat som i en aktiv forvaltet fond at levere et bedre risikojusteret afkast end det benchmark, som aktiefonden følger, men samtidig holdes omkostningerne betydeligt lavere end for deres aktivt forvaltede aktiefonde og kun lidt højere end en ren passivt forvaltet aktiefond.

En stor risiko for bankerne er hvis beskatningsforholdene for aktiefonde fra danske investeringsforeninger og udenlandske ETF aktiefonde ensrettes og forenkles af hensyn til at forbedre og fremme den danske investeringskultur. Dette vil forøge incitamentet for danske private investorer yderligere til at investere i de udenlandske ETF aktiefonde. I dag er beskatningen ens, når det kommer til pension (ratepension, aldersopsparing og livrente) og på en aktiesparekonto, mens afkast af frie midler i åbne depoter beskattes ved årlig lagerbeskatning, når det gælder udenlandske ETF aktiefonde, mens afkast i aktiefonde fra danske investeringsforeninger først beskattes ved realisation. Dermed har aktiefondene fra de danske investeringsforeninger i åbne depoter i dag en rentes rente fordel. Samtidig gælder det, at de udenlandske ETF aktiefonde i dag skal godkendes af Skat for at kunne opnå beskatning som aktieindkomst. I modsat fald beskattes afkast som kapitalindkomst. Ser man på akkumulerende aktiefonde, balancerede fonde eller obligationsfonde så øges kompleksiteten i beskatning af afkast yderligere.

Jeg har tidligere skrevet indlæg om, at passivt forvaltede aktiefonde i princippet kan betragtes som aktivt forvaltede, idet de enkelte investeringsforeninger jo aktivt skal tilvælge det benchmark eller indeks, som de ønsker at følge med deres passivt forvaltede aktiefonde. I dag er antallet af aktieindeks enormt og opgaven med at vælge de bedste er en kunst i sig selv på lignende vis, som det er en kunst at udvælge de bedste selskaber til en aktivt forvaltet aktiefond.  De 37 passivt forvaltede aktiefonde fra de danske investeringsforeninger i vores analyse følger i alt 33 forskellige benchmark eller indeks. Kun i fire tilfælde, er der to aktiefonde, som følger det samme benchmark eller indeks. Med passivt forvaltning flytter konkurrencen så at sige fra valgt af de bedste selskaber til det bedste valg af benchmark eller indeks.

Det betyder, at der stadig er håb for de danske investeringsforeninger, når det gælder om at være konkurrencedygtige indenfor passivt forvaltede aktiefonde. Men opgaven flytter til et aggregeret niveau, hvor det gælder om at vælge de bedste indeks. Samtidig kræver det, at de danske investeringsforeninger øger deres fokus på og udbud af passivt forvaltede aktiefonde, så vi private investorer har noget mere og bedre at vælge imellem. Hvis de danske investeringsforeninger ikke i højere grad tager konkurrencen op, vil de udenlandske udbydere at ETF-aktiefonde radikalt forandre det danske marked for private investeringer i aktier i løbet af det næste årti.

LÆS OGSÅ: Lægger to udbytterkonger i amerikansk udbytteportefølje