Forstår du den eksponentielle tidsalder, kan du ride med på den eksponentielle bølge
KLUMME: Dommedagsprofetier om aktiemarkederne er med til at skræmme investorer verden over. Der tales om alt fra stigende inflation, uoverkommeligt stor gældsættelse i USA og Europa, Omikron og “altings-boblen” – en hypotese om, at mange markeder er så oppustede af kapital, at de snart brister.
Jeg skal ikke kunne sige, om de har ret eller uret i deres påstande, og lige nu er der også kapital på vej fra vækst til value-aktier, men jeg vil blot gøre opmærksom på, at der er andre stærke kræfter på spil, der peger i den modsatte retning.
Få adgang til flere analyser og vores magasin - bliv medlem her
Kendte makro- og teknologi-investorer som Cathie Woods, Raoul Pal og danske Lars Tvede har længe peget på, at vi befinder os i en tidsalder med en eksponentiel teknologisk udvikling, der har stor betydning for investeringsmarkedet.
Som mennesker er vi for begrænsede af vores biologi til intuitivt at forstå eksponentielle udviklinger. Hvis du tager 30 eksponentielle skridt kommer du 25 gange rundt om jorden, bare for at sætte det i perspektiv. Det er helt uden for vores fatteevne, fordi vi er vant til at tænke lineært.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
Digitalisering, cloud, big data, internet of things (IoT), kunstig intelligens (AI) og bioteknologi er blot nogle få eksempler på områder, der radikalt vil ændre vores liv fremover. Og da teknologierne hver især kan blive endnu bedre og billigere ved trække på hinanden kan vi opleve eksponentielle udviklinger inden for eksponentielle udviklinger.
For et par år siden demonstrerede Boston Dynamics, der er ejet af Hyundai Motor Co, at robotter kan gå, løbe og klatre - pt. mest brugt til stunts i filmindustrien - hvor de for få år siden tumlede rundt på gulvet som små børn.
Nu kan du have en reel samtale med en kunstig intelligens takket være fremskridt i OpenAI’s GPT-3 programmet (Generative Pre-trained Transformer 3), både med humor, seriøse emner og noget der minder om selvreflektion fra AI’ens side.
Kombineres ovenstående fremskridt i én robot-model, har vi reel mulighed for at opleve humanoide robotter iblandt os. Det er formentlig også derfor Elon Musk har lanceret planer om en såkaldt humanoid Tesla Bot, hvor planen er at de skal trække på de enorme mængder data som Teslas biler indsamler om verden.
For eksponentielle udviklinger gælder udtrykket: Først gradvist, så pludseligt. Det betyder, at du ikke kan bruge din menneskelige intuition, der måske fortæller dig, at der går lang tid endnu før vi ser folk gå med online “smartbriller” – hvis du kan huske Googles fejlslagne forsøg for snart et årti siden – for deres briller var hypede, men de slog aldrig igennem. Først når det virker, kan bruges til noget, og er overkommeligt i pris, går det virkelig hurtigt.
Spørgsmålet er, om de traditionelle modeller til at udregne om selskaber er værd at investere i er tidssvarende i dag. Tidligere har de virket fint, men gør de det også i en eksponentiel tidsalder?
Flere investeringseksperter har blandt andet talt om Metcalfes Law - hvor et netværks værdi stiger eksponentielt i takt med, at antallet af brugere øges. – Digitaliseringen har nemlig markant forbedret muligheden for at danne digitale fællesskaber – herunder også om selskaber, deres ydelser og aktier.
Og det kan være en væsentlig faktor for værdiansættelsen, der ofte overses af mange investorer. – Det vil ellers kunne forklare, hvorfor selskaber som fx Tesla har en “urealistisk” høj værdi ifølge de traditionelle modeller.
Men i år 2000 havde vi dot com-boblen, hvor prisen på teknologiaktier nåede svimlende højder og faldt med brag, så hvad er anderledes nu? Her argumenterer eksperterne for, at både teknologierne og markedet i mange sektorer har nået et modningspunkt, hvor de er klar til at skalere i fællesskab – det punkt vi kender fra ‘Gartners Hype Cycle’, hvor teknologier normalt først oplever et boom i interesse inden det reelt er noget de fleste mennesker vil tage i brug – fx Virtual Reality-briller, der fik enorm opmærksomhed i medierne for en årrække siden, men først nu ser ud til at blive brugt af almindelige forbrugere, bl.a. efter at Facebook for syv år siden overraskende købte VR-selskabet Oculus, og først i 2021 viste os hvorfor, da hovedselskabet ændrede navn til Meta og markerede fødslen af “metaverset”.
Metaverset er en ny form for digital verden, der kan tilgås med VR-briller, og det har resulteret i en eksplosion af investeringer i området. Metaverser findes i øvrigt allerede flere steder – bl.a. i noget kaldet Decentraland og Sandbox – hvor investorer og selskaber som Nike køber digitalt land og ejendomme for millioner af dollars, rapperen Snoop Dogg holder koncerter, og hvor du kan få lønnet arbejde som digital arkitekt for alle dem, der ønsker sig en designlækker digital bolig.
Eller du kan købe digital kunst værdisat til millioner af kroner. – Kunst du kan “hænge op” i dit digitale “meta-hus”, eller endda i dit rigtige hjem, hvor det bliver synligt med fx Metas (tidl. Facebook) kommende AR-brille, der viser et miks af virkelighed og det digitale. Apple er også i fuld gang med at udvikle AR-udstyr beregnet til brug i metaverset, der forventes at blive lanceret i slutningen af 2022.
På trods af dot com-boblen er det værd at nævne, at hvis du havde investeret i det amerikanske aktieindeks S&P 500, da prisen nåede toppen i år 2000, havde du alligevel mindst firdoblet dine penge i dag. Og det er her eksperterne påpeger, at det skyldes, at teknologiselskaberne befinder sig i den eksponentielle fase.
Blandt indeks er det det teknologi-fokuserede NASDAQ 100, der de seneste årtier gang på gang performer blandt de bedste i verden. ARK Invests populære teknologifonde har også haft eksponentiel fart på, selvom de for nyligt har tabt pusten lidt.
På den anden side er overophedede bull-markeder i vækst kendetegnet ved, at man ofte hører frasen, at “denne gang er det anderledes”, og jeg vil nødigt være årsag til, at du sætter alle sparepengene i teknologiaktier for så at tabe dem – for der er altid en risiko i de enkelte selskaber. Så hold dig til at investere, hvad du kan tåle at tabe.
Men jeg vil også nødigt være dén, der missede en eksponentiel bølge, der kan skabe stor velstand for mange mennesker i verden i de kommende år.
Beslut dig for at følge lidt mere med i de forskellige teknologiske makrotrends. Find fx en teknologi-podcast at lytte til, eller læs tech-nyheder fra de store internationale medier, for de almindelige aviser dækker sjældent området og ofte kun meget overfladisk, sensationelt og gerne for sent set i forhold til en aktieinvestor. Uanset hvad du vælger at gøre, er vi hastigt på vej ind i en radikalt anderledes virkelighed med enorme teknologiske fremskridt – gradvist, og så pludseligt.
Se også aktionærforeningens nytårskur, hvor blandt andet vært på Millionærklubben Bodil Ganzel deltog.
"Det er en farlig tid," sagde vært på Millionærklubben Bodil Ganzel, da hun deltog i aktionærforeningens nytårskur, og her hentydede hun blandt andet til, at centralbankerne er begyndt at røre på sig og renten. Noget, der ifølge Bodil Ganzel ændrer hele fundamentet i investeringsverdenen.
Se hele nytårskuren med Bodil Ganzel og Varan Pathmanathan herunder.
Se også investeringsøkonom Per Hansen og Valueinvestor Per Juul udpege bomber, raketter og stjerner på aktiemarkedet i 2022:
Under nytårskuren var også aktiechef Michael Friis Jørgensen i studiet, hvor han udpegede årets potentielt største bombe på aktiemarkedet i 2022, mens investor og nyvalgt bestyrelsesmedlem i Dansk Aktionærforening Gitte Jürgens giver sine bedste bud på både raketter og fusere i 2021 og 2022.
Erfaren eller begynder? Her finder du dit investeringskursus
Artikler i Aktionæren kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.