Få maksimalt afkast til minimal risiko
I “The Intelligent Asset Allocator” kan du blive klogere på de teoretiske forklaringer på, hvorfor det kan lade sig gøre at nedsætte risikoen i din portefølje uden at ændre afkastet. Samtidig får du retningslinjer til, hvordan du gør det rent praktisk.
At sammensætte en portefølje kan være ligeså simpel eller kompleks en opgave, som du har temperament og tid til. Men uanset hvad skal du huske altid at holde et øje på, hvordan dine valg påvirker din porteføljes risiko. Den side af sagen vejleder Bernstein også i, men vær opmærksom på, at bogen oprindeligt er fra 2001, og nogle detaljer kan være forældede.
Når dit valg først er truffet, så afhænger alt af, at du holder dig til planen. Og det kræver disciplin at rebalancere, når det betyder, at du skal sælge ud af vinderne og købe ind af taberne.
William J. Bernstein: The Intelligent Asset Allocator: How to Build Your Portfolio to Maximize Returns and Minimize Risk
Antal sider: 224
Udgivet: 2017
Forlag: McGraw-Hill Education
Pris: 130 kroner (med forsendelse) på bookdepository.co.uk