Madoff-biografi bringer for lidt nyt til bordet

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Richard Behar har ikke manglet materiale og har derfor haft et godt afsæt for at levere en kæmpe "banger" af en bog. Udskrifterne af de mange samtaler, han har haft med Madoff i fængslet fylder mere end 1.000 sider, skriver han. Madoff har tilsyneladende haft et behov for at lette sit hjerte, og det er tydeligt, at Behar undervejs har fattet en form for sympati for Madoff, der da også har en vis karisma. Man jager et bæst, men fanger et menneske, som en dygtig hjemlig politiefterforsker engang formulerede det.

Spørgsmålet er så bare, om det klæder fortællingen.

Hvordan begyndte Madoff?
Forfatteren skal have ros for jævnligt at fremhæve de helt centrale spørgsmål, han søger svar på i de enkelte kapitler. Eksempelvis det helt elementære: Hvordan begyndte Madoff egentlig på alle sine svindelnumre? Var det i 1990’erne, eller skal vi helt tilbage i 1960’erne? Madoff har selv sagt, at det var i 1990’erne, men det er senere lykkedes at dokumentere, at han allerede i 1970’erne – blot et årti efter at han begyndte at handle med aktier – var meget mere kreativ, end politiet tillader. Hans vel nok mest velkendte metode, Ponzi-svindel, kendes helt tilbage til 1920’erne. I det, der bedst kan betegnes som en lidt avanceret udgave af Låsby-Svendsens køre-rundt-system, modtager investorer afkast fra indskud betalt af nye investorer. Det hele bider sig selv i halen – lige indtil korthuset vælter.

Men et er jo spørgsmålene. Den slags er som bekendt knapt så meget værd, hvis der ikke kommer gode svar. Og det er så som så med leverancen af den slags fra Madoff, der flere steder i bogen pludselig lukker ned for kommunikationen mellem ham og Behar. Til tider tænker man, at det er Madoff, der styrer Behar, selv om det burde være omvendt. Her bliver Behars sympati for Madoff udstillet.

En kransekagefigur
Lidt nyt kommer der dog frem i bogen. Det var i alt fald gået denne anmelders næse forbi, at han, der selv var jøde, i mange tilfælde snød andre jøder. Jøder stoler mere på hinanden, fordi de har været gennem så meget forfærdeligt gennem verdenshistorien, lød Madoffs ræsonnement. Det stod heller ikke klart for mig, at der var så mange andre involveret i Madoffs svindel. Medarbejdere og familiemedlemmer havde i den grad også beskidte fingre. Madoff var sådan set bare en kransekagefigur i et system af svindel, som mange burde have set tidligere, men vendte det blinde øje til.

Der er også enkelte guldkorn i form af refleksioner fra Madoff om, hvordan han kunne komme så langt ud. Hvordan kan man overhovedet leve med sig selv, når man snyder og bedrager, som han gjorde? Jo, efter et stykke tid, siger man blot til sig selv, at man kommer ud af rodet – og så lukker man bare ned. Og når man så samtidig kan besnakke samarbejdspartnere med en sang fra de varme lande om, at hvad de ikke ved, har de ikke ondt af – ja, så kan det hele jo fortsætte.

Mod slutningen af bogen efterlades man dog som læser med fornemmelsen af, at Richard Behar har slået større brød op, end han kan bage. Det sejler med detaljerne, citater fra interviewene med Madoff bliver underligt lange. En passage i begyndelsen af bogen understreger med al tydelighed, at den mission, Behar er på med sin bog, er særdeles vanskelig at fuldføre. Om så man dedikerer 50 år til at grave i Madoffs gerninger, vil man ikke finde alle sandhederne, siger en anklager til Behar. Jeg ved ikke hvor længe, det har taget Behar at skrive bogen – men hans mission er ingenlunde fuldført.

Bogen er too little, too late.

FAKTA:

• Richard Behar: Madoff - The Final Word
• Udgivelsesdag: 9. juli. 2024
• Sider: 348
• Sprog: Engelsk
• Pris: 279,95 kr. på Saxo.com eller 21,59 euro på Amazon