Klar, parat, investeringsstart

Læs andet afsnit af Natalias aktierejse: Dét var nemt og dét var svært

Hej. Jeg hedder Natalia, og jeg har fået lov til at lave en venligsindet take-over her i Aktionæren for at fortælle om min investeringsrejse. Jeg må indrømme, at det ikke er helt uden sved på panden, at jeg har sat mig til tasterne. På godt dansk er det sgu en smule angstprovokerende – og lidt flovt – at krybe til korset og blankt erkende – især i et magasin som Aktionæren – at jeg ikke har investeret så meget som en eneste krone i aktier i løbet af mit 40 år lange liv.

Men der er heldigvis en mening med galskaben. For det kan jo være, at mine overvejelser i forbindelse med at komme i gang med at investere kan være overvejelser, som andre – måske også du – kan nikke genkendende til. Måske kan du ved at læse min historie få tanken, at ”hvis Natalia kan, så kan jeg også”.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Det er i hvert fald mit håb, at jeg ved at dele min investeringsrejse kan mindske lidt af mystikken omkring dét at investere og samtidig inspirere andre til at kaste sig ud i deres eget investeringseventyr.

Undskyldninger er der nok af
Det gode spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor jeg ikke allerede er godt i gang med at investere og rutineret ”swiper” rundt mellem mindst tre investeringsapps på min telefon, mens jeg sipper en café latte i forbifarten.

Jeg ved jo godt, at det økonomisk giver mere mening at investere mine penge end at lade dem stå passivt på min bankkonto, mens inflationen og de negative renter stille og roligt æder dem op. Jeg ved også godt, at jeg kan minimere min risiko med en bred investeringsportefølje og ved at investere langsigtet.

Så hvorfor har jeg ikke investeret endnu? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv. Jeg er kommet frem til to hovedårsager til, at jeg endnu ikke er i gang med at investere i aktier.

For det første handler det om tryghed. Det har været mere trygt for mig at have mine penge stående på en konto, hvor jeg har følt, at jeg til enhver tid kan have kontrol over, hvad der sker med dem. På trods af at jeg ved, at de over tid bliver mindre værd, har jeg vægtet den tryghed højt.

Det har været en slags ubevidst kalkuleret beslutning, hvor jeg har accepteret et økonomisk tab over tid til gengæld for følelsen af kontrol og frihed. Havde jeg pludselig brug for pengene, kunne jeg trække dem ud uden at risikere at miste (flere) penge.

Jeg kan ikke styre aktiemarkederne, men jeg har følt, at jeg kunne styre, hvad der sker på min bankkonto. Så jeg må sande, at jeg har været villig til at betale for at få min indre, frihedselskende kontrolfreak tilfredsstillet.

Få adgang til analyser, magasin, og guides - Bliv medlem her

For det andet købte min mand og jeg et hus i 2017.

I den forbindelse vidste vi, at vi ville gennemføre en gennemgribende renovering inden for nogle år. På baggrund af det syntes jeg, det gav mere mening at have mine penge stående i banken for at stille os bedre ved en eventuel låneoptagelse til renoveringen.

Samlet har de to forhold gjort, at jeg syntes, det var mere fornuftigt at have mine penge stående på en konto end at investere. Jeg har været mindre optaget af at få min formue til at vokse gennem investering i aktier, og mere optaget af at spare op til husrenovering og egen virksomhed.

Fra tanke til handling
Men nu skal piben have en anden lyd. Det hænger ikke mindst sammen med, at jeg i oktober 2021 – sideløbende med min aktivitet som selvstændig – startede som direktør i Kvindeøkonomien, der arbejder for økonomisk ligestilling for kvinder og arrangerer events, der gør kvinder klogere på økonomi og investering.

Når det kommer til investeringer, er der nemlig stor ulighed blandt mænd og kvinder. Mænd investerer mere end kvinder, og de får også større afkast på deres investeringer. Det betyder, at den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder stiger med alderen.

Det er særligt en udfordring for de kvinder, som har taget al barslen, som har arbejdet på deltid – eller måske slet ikke – mens deres mand har passet karrieren. Disse kvinder har meget mindre på kistebunden den dag, hvor de pensioneres, bliver skilt – eller begge dele.

Derfor er det vigtigt, at også kvinder kommer i gang med at investere, uanset om de er 25 eller 65 – og derfor kunne jeg selvfølgelig heller ikke have siddende på mig at være direktør i Kvindeøkonomien uden selv at investere. Jeg må selv gå forrest.

Livet som selvstændig har haft betydning for at min beslutning om at komme i gang med at investere i aktier. Jeg har mærket en tydelig sammenhæng mellem dét at sige farvel til trygheden som lønmodtager og det mod, som det har genereret, til at turde kaste mig ud i at investere.

At tage skridtet og blive selvstændig har givet mig større indblik i, at den tryghed, som jeg følte ved at have mine penge stående på en konto, langt hen ad vejen var en falsk tryghed, som jeg havde konstrueret oppe i mit hoved – ligesom så mange andre fortællinger, vi går rundt og fortæller os selv om det liv, vi lever.

Mens jeg sidder og skriver dette, går det op for mig, at det nok i virkeligheden har været frygten for at fejle og for at kaste mig ud i noget, som jeg ikke vidste, om jeg kunne styre et positivt sted hen, som har holdt mig allermest tilbage.

Hvis det er noget, som du kan genkende, vil jeg gerne love dig én ting: det er slet ikke så slemt, når du først kommer i gang. Tanken om at investere har for mig været meget mere skræmmende end rent faktisk at gøre det.

Beslutningen er taget. Jeg vil i gang med at investere! Men hvilke andre beslutninger skal tages i den forbindelse? Hvem skal jeg rådføre mig med? Hvad er nemt, hvad er svært – og hvad vil overraske mig mest? Det – og meget mere – vil jeg fortælle dig om i de kommende episoder. Jeg håber meget, at du har lyst til at læse med.

Læs andet afsnit af Natalias aktierejse: Dét var nemt og dét var svært

Er du endnu ikke medlem af Dansk Aktionærforening? Så kan du melde dig ind her