Vogt dig for falske profeter

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Danskerne har ry for at være et gør-det-selv-folk. Andelen af weekendhåndværkere er godt nok faldet set over en lang årrække, men ryet hænger ved, og motivationen ændrer sig under alle omstændigheder ikke: Ønsket om at spare penge og tilfredsstillelsen ved selv at gøre arbejdet.

For gør-det-selv investorer er motivationen lidt anderledes. Hvor gør-det-selv-arbejde i hjemmet kan spare mange penge i forhold til betalingen af en håndværker, er der faktisk relativt få penge at spare ved at investere uden professionel assistance, for eksempel gennem en investeringsforening.

Nogle private investorer investerer ikke desto mindre helt uden rådgivning fra professionelle, men udelukkende baseret på information fra sociale medier, hvor informationen er rigelig, let tilgængelig og gratis. De opfører sig i en vis forstand mindre rationelt end tidligere.

Årsagerne er:

•  Generel mistillid til finansbranchen
•  Frygt for at gå glip af noget
•  Misforstået oplevelse af tryghed: Egen mavefornemmelse og naboens røverhistorier opleves som mere relevante end bankens råd.

Disse forhold blev i en periode forstærket af større risikovillighed på grund af negative renter og coronanedlukning, men den stigende interesse for opsparing, pension, aktier og investering i bred forstand er i høj grad drevet af nem og billig adgang til information. Men ligesom der kan være risiko forbundet med selv af lægge tag eller skifte vandlås, så er der også faldgruber for gør-det-selv-investorer.

Digitale fællesskaber i kraftig vækst
Aldrig har der været så meget information til rådighed for danske privat investorer. En undersøgelse lavet for brancheforeningen Forsikring & Pension (F&P) fra november 2021 identificerede 200 digitale investeringsfora, en fordobling på blot ét år – og udviklingen fortsætter.

Betegnelsen ”digitale fællesskaber” dækker over hjemmesider, blogs, grupper på Facebook og profiler på Instagram, YouTube eller TikTok. Og informationerne bliver set og læst. F&P’s undersøgelse viste, at det samlede antal brugere overstiger 1,4 millioner. En del er gengangere, men der er ingen tvivl om populariteten. ”Populært” er imidlertid ikke altid det samme som ”godt”.

De bedste digitale fællesskaber giver brugerne mulighed for at udveksle erfaringer og uddanne hinanden til at få mere ud af deres opsparing. De giver en bedre finansiel forståelse og bidrager til udvikling af aktiekulturen.

De værste giver derimod meningsløse eller ligefrem farlige råd – for slet ikke at tale om, at de overtræder gældende lovgivning og regulering.

Tænk før du handler
Men hvordan undgår du useriøs eller forkert information? Som udgangspunkt er du på egen hånd. Alle, der præsenterer sig selv – eller blot fremstår – som investeringsekspert overfor et større publikum, har i princippet et rådgiveransvar, men langt fra alle tager dette rådgiveransvar alvorligt, og Finanstilsynet har ingen realistisk mulighed for at kontrollere den store mængde opslag. Derfor er der så meget desto mere grund til selv at være på vagt.

Hvis du har en smule sund fornuft, er det egentlig ikke så vanskeligt at sortere de seriøse rådgivere, "finfluencere" og internetgrupper fra de mindre seriøse.

• Forstår du, hvad du investerer i – og hvorfor du skal investere? Prøv at forklare din investering for en ven. Så opdager du nemmere, hvor der er huller i logikken.
• Søg information fra andre kilder. Find gerne nogen, der har den modsatte holdning, og vurdér selv, hvilke argumenter, der holder bedst. ”Aktien stiger i morgen” eller ”Kursen skal i 500” er ikke argumenter, men påstande.
• Har afsenderen en skjult dagsorden? Man skal ikke altid tro det værste om folk, men det er set, at personen bag det ”gode” råd selv har en position i aktien og nu forsøger at tale kursen op ved at få andre til at købe. Det gælder især i aktier med lav omsætning.
• Det er selvfølgelig en god idé at vurdere andres forudsætninger, men det kan også være svært. Hvis du synes en ”finfluencer” virker fornuftig, så følg ham eller hende et stykke tid for at se, hvordan anbefalingerne udvikler sig – og om du får en forklaring, hvis det går galt. Det gør ikke noget, at du går glip af de første anbefalinger – der kommer andre.

Her er faresignalerne – og ikke kun for aktieinvesteringer
Du kan kun miste dine penge én gang. Til gengæld kommer der hele tiden nye investeringsmuligheder. Kan du svare ”ja” til blot ét af de fem spørgsmål, så drop ideen om lige præcis den investering.

1. Føler du, at du bør investere, fordi alle andre gør det og tilsyneladende tjener penge på det?
2. Er du en lille smule i tvivl om, hvad det egentlig er, du investerer i? Er der noget ved selskabet eller investeringen, du ikke forstår?
3. Er prisen/kursen allerede steget kraftigt?
4. Har du samme fornemmelse, som hvis du havde købt en lottokupon, spillet på resultatet af en fodboldkamp eller ”investeret” i kryptovaluta?
5. Vil du få økonomiske problemer, hvis du taber på investeringen?