Nationalbanken: Her placerer danskerne pengene

For hver 100 kroner danskerne har til rådighed, bliver mere end halvdelen investeret i aktier, investeringsbeviser eller obligationer.

Det viser nye tal fra Danmarks Nationalbank.

Af de 100 kroner bliver de 40 kroner sat i investeringsbeviser. 17 kroner bliver placeret i enkeltaktier, og 16 kroner bliver sat ind på en pensionsopsparing.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Der er dermed 27 kroner tilbage, som bliver smidt ind på en bankkonto. Interessen for at sætte penge i banken er faldet, noterer Nationalbanken.

”En del af forklaringen er den stigende udbredelse af negative indlånsrenter. En analyse fra Nationalbanken har vist, at privatkunder typisk nedbringer deres indlån og søger mod investeringer, når de har udsigt til negative indlånsrenter,” skriver Nationalbanken i en kommentar til de nye tal.

Investering bedre på lang sigt
Hos Nykredit glæder privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen sig over, at danskerne reflekterer over, hvor de placerer pengene.

Set med de lange briller er der ingen tvivl om, at det er bedre at være investeret end at stå kontant.

"Afkastet af investeringerne vil øge ens opsparing over tid, og dermed også ens fremtidige økonomiske muligheder. De danske husholdninger har således også det seneste år tjent godt på stigende globale aktiemarkeder,” siger hun.

Husk risikoen
Der er dog også en risiko, som hun håber, folk overvejer.

”Faresignalet er, om nogle lader sig påvirke så meget af negative renter, at de uforvarende og måske i protest kommer til at investere nogle af pengene uden at overveje risikoen ved at investere. Der er altid en risiko forbundet med at investere, og især hvis man snart skal bruge pengene igen,” siger hun.

Og her har hun en tommelfingerregel, hun gerne vil dele.

LÆS OGSÅ:
Analyse: Danske Bank på tilbud til halv pris

Tæsker indekset og udpeger tre undervurderede aktier

Bruger Wozniackis strategi på aktiemarkedet

”Hvis de penge som står kontant lige nu, skal bruges igen indenfor de næste tre til fire år, fx til køb af hus, bil, stor ferierejse eller lignende, bør de blive stående kontant – også selvom renten lige nu er negativ," siger hun og peger på, at der med så kort en tidshorisont er risiko for, at man er nødt til at sælge værdipapirerne på et tidspunkt, hvor de er faldet i værdi.

”Jo længere en tidshorisont – jo bedre stiller man sig selv, når man investerer. Både i forhold til at løbe en lavere risiko, men også for at få gavn af den vigtige rentes rente-effekt, - altså at formuen vokser af sig selv, hvis afkastet løbende geninvesteres,” siger hun.

Når hele 40 procent af de frie midler bliver placeret i investeringsbeviser, er det ifølge Nykredit-økonomen er fornuftig vej frem.

”Det giver god mening, fordi det trods alt er de færreste danskere, som har tid, lyst og tro på egne evner til selv at kunne håndplukke de helt rigtige aktier. De fleste vælger i dag at lade hovedparten af deres aktieinvesteringer ske i nogle brede globale aktiefonde, og så eventuelt supplere med nogle enkeltaktier, som de har et særligt godt øje eller personligt forhold til," siger hun.

Sådan er danskernes formue fordelt
Når man ser nærmere på sammensætningen af danskernes formue, udgør pensionsformuen nu 46 procent. Aktier og obligationer udgør 32 procent og investeringsbeviser 8 procent. Indlån står for 14 procent af den samlede formue, hvilket er et fald fra 26 procent siden 2009.

”Faldet i indlån skyldes flere ting, fx at flere søger væk fra negative renter, men også at de stigende aktiemarkeder helt automatisk har betydet en stigning til alt andet end kontanter,” siger Camilla Schjølin Poulsen.

De 16 kroner, der går til pension for hver 100 kroner er i øvrigt nettoindbetalinger. For at komme frem til de 16 kroner har Nationalbanken fratrukket pensionsudbetalingerne til de mange danskere, der allerede er i gang med at få deres pensioner udbetalt.