Nyhed

Årets børsnoterede vækstvirksomhed mere end tredoblet på halvandet år

Billede
Direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak var blandt jurymedlemmerne, der udpegede vinderen af årets børsnoterede vækstvirksomhed. Se vinderen her.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

BLIV MEDLEM - og få aktieanalyser i din indbakke hver lørdag morgen

Det børsnoterede selskab Gubra har vundet prisen som årets vækstvirksomhed. Biotekselskabet, der blandt andet har en vægttabskandidat, er steget 339 procent, siden det blev noteret på Københavns Fondsbørs.

”Gubra vandt fordi virksomheden har leveret på sin strategi efter børsnoteringen i 2023. Der har været høj vækst i omsætning, opkøb indenfor forskningsforretningen og Gubra har fortsat udviklingen af egne lægemidler,” skriver Foreningen af Børsnoterede vækstvirksomheder (FBV) om kåringen og uddyber:

”Gubra har opnået markant bedre finansielle resultater end investorerne blev stillet i udsigt ved børsnoteringen.”

Juryen, hvor direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak sidder med, fortæller, at Gubra ”dygtigt og med rettidig omhu, har fået positioneret sig optimalt med egen lægemiddel-portefølje – og et antal lovende fedme produkter er på vej. Virksomheden har en bred aktionærkreds med internationalt islæt og kursudviklingen har ligeledes ikke skuffet.”

Således er kursen på Gubra-aktien steget 339 procent siden børsnoteringen i foråret 2023.

Det er tredje gang, at Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder uddeler en pris for at sætte spot på de noterede virksomheder, som gør det rigtig godt. I årets finalefeltet var også virksomhederne Freetrailer A/S og Trophy Games A/S.

Årets bobler blev Dataproces A/S. Prisen uddeles på foreningens årsmøde.

Kom med til InvestorDagen i København - køb din billet her.