Nyhed

Formuen i danske fonde runder magisk grænse

Remote video URL
November 2022 var gavmild ved investorerne i danske detailfonde.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Kursudviklingen i november var positiv inden for samtlige aktivklasser. Det betyder, at den samlede formue i de danske detailfonde ved udgangen af november måned nåede op på 1.023 milliarder kroner efter at have ligget under 1.000 milliarder kroner de seneste to måneder.

Storinvestor: De vil skovle penge ind flere år i træk

Samlet er formuen altså vokset med mere end 3 procent alene i november. Det viser nye tal fra Finans Danmark.

”Efter et hårdt 2022, hvor alle aktivklasser har oplevet negative afkast, er november et tiltrængt plaster på såret. I modsætning til 2022 som helhed har november budt på positive afkast for alle aktivklasser. Det er dog langt fra sket i samme takt,” siger investeringschef Kåre Valgreen, Investering & Opsparing i Finans Danmark.

Han uddyber:

”Især kategorierne Emerging Markets, Aktier Fjernøsten og Aktier Kina har oplevet tocifrede afkast alene for måneden primært drevet af de Kinesiske aktier, der fylder i alle tre kategorier. Kategorien Aktier Kina slutter således måneden i +22 procent, men det skal ses på et bagtæppe, hvor de Kinesiske aktier set over året har haft det hårdeste 2022 sammen med de Nordiske Aktier ”, siger investeringschef Kåre Valgreen, Investering & Opsparing i Finans Danmark.

Læs også: Aktien kan blive en rigtig raket

Investorerne solgte i november også netto beviser i de danske detailfonde, men indtil nu er nettokøbet stadig positivt med godt 5 milliarder kroner.

 

Billede

Månedens highlights:

  • Alle typer af investeringsfonde realiserede positive afkast i november.
  • De bedste afkast opnåede fonde med fokus på Asien. Fonde med kinesiske aktier og aktier i fjernøsten opnåede afkast på henholdsvis 22,5 pct. og 13,1 pct.
  • Obligationsfonde med fokus på emerging markets realiserede et afkast på næsten 5 pct. Fonde for lange danske obligationer og investment grade obligationer gav afkast på 2,5-2,8 pct.
  • Afkast år-til-dato er fortsat negativt for samtlige aktivklasser. Her er det især kinesiske og nordiske aktier, såvel som kapitalforeninger med hedgestrategier, der skiller sig ud med afkast år-til-dato på -22 pct.
  • Med undtagelse af fonde med danske obligationer blev der i november nettosolgt i alle hovedkategorier af fonde.
  • For 2022 år-til-dato er det især udenlandske obligationer, som investorerne har vendt ryggen. Samlet er der solgt for knap 16 mia.kr i disse fonde, og det er særligt fonde med eksponering mod emerging markets, der har været ramt.

Kilde: Finans Danmark