FLS er igen en vækstaktie - og måske med stort potentiale?
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
Hans Aage skriver: For FLS forventes et afkast på 16 pct. p.a. frem mod 2027, med et PE/afkast på 2,6 som indikerer en noget højt prissat aktie. FLS har været et mørkt kapitel i vores aktieunivers i mere end en 10-årig periode og kendetegnet ved en CEO, der i hele perioden udadtil var overbevisende, højttalende, og altid optrådte velklædt og med et budskab om, at året der gik, ja.... det blev ikke så godt, men næste år.............
Og så gik den ikke længere, og den urimeligt langtrukne "rettidige omhu" fik endelig lov at råde, og nu har den nye ledelse sat fokus på virksomhedens udvikling i fremtiden. Foreløbig ser det ud til, at turnaround er lykkedes. Omsætningsvæksten er igen høj og det samme er ordrebeholdningen, men indtjeningsvæksten, og dermed forudsætningerne for stigninger i aktiekursen fremover, mangler at blive endeligt dokumenteret. Derfor ser vi frem mod de kommende kvartaler, inden vi sætter forventningerne til indtjeningsvæksten højere i beregningerne.
Og så har vi mulighed for at besøge FLS. Det er DAF Vestegnen, der inviterer på besøg for at høre om FLS's visioner, strategi og planer for fremtiden og med mulighed for at spørge ind til forventningerne til vækst, markedsudvikling, konkurrencesituation, likviditetsudvikling og ledelsesudvikling.
Det foregår tirsdag den 6. juni, kl. 16, hos FLS hovedkontor i Valby, Vigerslev Alle 77, 2500 Valby.
Tilmelding: shareholders.dk
Læs konklusionen nedenfor og i vedlagte aktiefremskrivning i sin helhed, hvad der venter virksomheden og aktien.
Aktien forventes at give et afkast i det høje niveau på 16 pct. p.a. frem mod 2027, efter en særdeles langvarig modgang i det seneste årti med negativ kursudvikling.
Aktien er dog blevet mere interessant for investorerne, og er inden for de seneste 12 måneder steget med hele 58 pct. mod markedet 10 pct. På selve rapporteringsdagen stiger aktien med 8 pct. mod markedet 0,5 pct
. Investorernes interesse ses af, at PE er blevet meget høj og ligger på 42 og aktien er derfor også prissat i det noget høje niveau med PE/afkast på 2,6.
Se hele den spændende analyse her
Virksomhedens omsætningsvækst og indtjeningsvækst har været negativ i de seneste mere end 10 år, under samme CEO. Nu er en ny ledelse ved at sætte fokus på virksomhedens fremadrettede profil og omsætningsvæksten er igen høj og det samme er ordrebeholdningen. Det kniber dog fortsat med indtjeningsvæksten og derfor ses tiden an, inden der regnes med endnu højere indtjeningsvækst. Fremad- rettet regnes med omsætningsvækst på 10 pct. p.a. og en indtjeningsvækst på 17 pct. p.a. sidstnævnte fra lavt niveau.
Virksomhedsprofil: FLSmidth er en markedsledende ingeniør-, udstyrs- og serviceudbyder rettet mod mineindustrien og cementindustrien og fokuseret på at tilføre kunderne forbedret produktivitet, reducerede omkostninger og reduceret miljøpåvirkning. Sidstnævnte (miljø) forventes i fremtiden at vokse stærkt, men ikke nødvendigvis på bekostning af de to første, som fra virksomhedens start har været forretningsgrundlaget.
Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalingerne i Aktionæren og på shareholders.dk.
Adgang til samtlige Hans Aages analyser fås ved blot at trykke på linket her