Kultur

Spotify-playlisten: Penge-hits

Billede
Penge og afkast skaber stor glæde men også mange bekymringer. Der er masser af inspiration at hente i musikkens verden.
Billede

Af
Mikael Bak

Direktør i Dansk Aktionærforening

"Ingen, jeg kender, kan sige mig, hvad vej jeg skal gå." Sådan lyder det i sangen "Alle har en drøm" af Kasper Winding fra 1989. Som de fleste læsere nok ved, så er der heller ikke nogen, der med sikkerhed kan sige dig, hvilken vej du skal gå med dine egne investeringer.

Det personlige valg er og bliver essentielt, og det samme er evnen til at lade sig inspirere og holde meningsfyldte pauser mellem de mange små og store investeringsbeslutninger. Og her kan kulturens verden, og ikke mindst musikken, give inspiration. Inspiration til at reflektere og holde begge ben på jorden, når succesen tager fart, eller til at sætte livets – og investeringernes – små og store tab i perspektiv.

Vi har samlet en række af musikhistoriens sange, der sætter fokus på investering og penges værdi, som du kan lytte til, mens du læser magasinet Aktionæren eller holder en velfortjent pause. Du kan lytte til alle sangene og finde hele Aktionærens playliste med 20 udvalgte sange om musikalsk afkast på Spotify: