Investorernes vagthund i 2021: Op- og nedture

Sidste år kunne vi glæde os over, at aktieskatten – trods planer om det modsatte –ikke blev sat op. Men det er farligt at glæde sig for tidligt. Og da regeringen præsenterede sit nye reformudspil ”Danmark kan mere 1” dukkede forslaget minsandten op igen.

Nu er det jo ikke sådan, at et dårligt forslag bliver bedre blot af at blive gentaget. Endnu engang var vi derfor ude at minde om, at vi allerede har den næsthøjeste aktiebeskatning blandt OECD-landene, og langt højere end Norge, Sverige og Tyskland. Det hæmmer investeringslysten, rammer produktivitetsvæksten og gør det sværere for mindre og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital. En iværksætterstraf blev forslaget da også kaldt.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Regeringen scorer selvmål
Finansministeren har oplyst, at en stigning i aktieavancebeskatningen vil føre til færre beskæftigede – ikke lige det, der er behov for. Det er et selvmål, og det er uforståeligt, at regeringen gang på gang bringer forslaget på banen.

Sidste år oplyste skatteministeren i et svar til Folketinget, at en sænkning af aktieskatten til 25 procent kombineret med lavere rentefradrag, vil give en samfundsmæssig gevinst på grund af større investeringer i produktive virksomheder. Også de økonomiske vismænd har efterlyst en forenkling af kapitalbeskatningen og påpeget, at indkomst på aktier og obligationer bliver beskattet højt i forhold til arbejdsindkomst.

Vi vil igen gøre alt for, at forslaget ikke bliver til virkelighed, fordi aktieskatten er ødelæggende for investorkulturen herhjemme. På længere sigt er målet klart: Aktieskatten skal forenkles og sættes ned – ikke op. Det er ikke forskelle i skattesatser, der skal afgøre, hvordan opsparing placeres.

På besøg i skatteudvalget
Desværre synes regeringen at have mere lyst til at sætte skatten op end ned. Det gælder også for danske investeringsfonde. I forbindelse med regeringens forslag om, at danske investeringsfonde fremover skal betale en skat på 15 procent af udbytter fra danske aktier, var vi en tur forbi Folketingets Skatteudvalg, der havde inviteret en række eksperter til at kaste lys over konsekvenserne. Baggrunden for lovforslaget var en EU-dom, der skal sikre ligestilling mellem danske og udenlandske investeringsfonde.

Danske investeringsfonde har hidtil kørt på frikort ud fra den betragtning, at danske investorer selv betaler udbytteskat. Der er to veje at gå. Enten kan den ønskede ligestilling opnås ved at indføre en ny skat på 15 procent på danske investeringsforeningers udbytte, eller den kan opnås ved at fritage de udenlandske investeringsforeninger.

Regeringen valgte desværre den første vej. Det betyder, at udbytter fra danske aktier fremover vil blive beskattet på to niveauer. Først beskattes med 15 procent, når investeringsfonden modtager udbytte, og dernæst med 27 eller 42 procent, når den resterende del af udbyttet udbetales til de enkelte investorer.

Den effektive beskatning af udbytter fra danske aktier via en investeringsfond stiger dermed fra 27 procent til 38 procent (eller fra 42 procent til 51 procent, hvis man betaler den høje aktieskat).

Uheldig signalværdi
Selvom der i kroner og ører måske ikke er tale om de helt store beløb, så er vedtagelsen endnu et uheldigt signal at sende. Når investeringsfonde beskattes højere, kan det skubbe nogle investorer over i enkeltaktier. Det mindsker risikospredningen for især de mindre aktionærer. Selv små skattestigninger skaber unødig uro, når vi i forvejen har et af verdens højeste skattetryk på aktieinvestering.

Selv om vi ikke kom igennem med vores ønske, er det nyttigt at vende ideer og løsningsforslag med politikerne. En ting var der i hvert fald enighed om, nemlig at det danske skattesystem både er indviklet og præget af mange overgangsordninger. Desuden pegede samtlige eksperter på, at alle skatter er forvridende.

Bæredygtig selskabsledelse
I starten af året blev pennen spidset ekstra meget, da EU kom med et initiativ om såkaldt bæredygtig selskabsledelse og due diligence. Et initiativ der umiddelbart kunne lyde besnærende men som viste sig at være stærkt problematisk og stride mod en vigtig del af “den danske model”, nemlig aktionærdemokratiet og de demokratisk valgte virksomheder og deres selvstyre.

Forslaget stod i skærende kontrast til EU-Kommissionens arbejde med aktionærrettighedsdirektivet, der netop har til formål at styrke de private investeringer, øge antallet af aktionærer og styrke aktionærernes beføjelser over for virksomhedernes ledelser. Så hvad man havde givet med den ene hånd, tog man nu med fuld styrke tilbage med den anden.

Da forslaget i værste fald ville føre til færre investeringer, bremse væksten i danske virksomheder og fjerne grundpillen om aktionærdemokratiet, afgav vi et særdeles kritisk høringssvar. Arbejdet bar frugt, og regeringen afgav på baggrund af betydelig kritik fra et samlet erhvervsliv og en lang række forskere et kritisk høringssvar til EU-Kommissionen. Forslaget blev taget af bordet, og vi ser med spænding frem til, hvad EU-Kommissionen vil fremlægge nu her i december.

InvestorUgen og aktionærdemokrati
Aktionærdemokratiet stod også højt på dagsordenen under Investor-
Ugen, hvor vi på en velbesøgt konference i samarbejde med CBS havde samlet forskere, erhvervsfolk og medier til en dialog om fælles ansvar for udvikling af et sundt aktionærdemokrati og for at sætte fokus på, hvad der skal til for at styrke aktionærdemokratiet og aktiemarkedet i Danmark.

Aktive aktionærer vil kunne udgøre en politisk stærk stemme og målet er naturligvis, at samspillet mellem selskaber, aktionærer, bestyrelser, politikere og medier kan skabe et stærk vækstsamfund.

Mærkesager i 2022
Til sidst en tak til alle de ildsjæle blandt vores medlemmer, der er kommet med input til politiske mærkesager. Langt hovedparten faldt inden for skat med ønsket om enkelhed og lavere satser. Mange pegede også på aktiesparekontoen med ønske om at få sat loftet op. Vi har konstant fokus på begge emner og vil i det kommende år gøre en ekstraordinær indsats.

Investorkulturen er helt afgørende, og det er ødelæggende, at regeringen med Arne-pensionen har låst loftet for indskud på aktiesparekonti fast ved 100.000 kroner. Der burde som i Sverige slet ikke være et loft. Men der er en uberettiget frygt hos nogle partier for, at en højere grænse vil føre til øget ulighed.
Skatteministeriet har selv i et svar til folketinget bekræftet, at uligheden målt ved Gini-koefficienten afrundet til anden decimal vil stige med 0,00 procent. Stigningen i uligheden kan altså end ikke måles. Det er derfor værd at minde politikerne om, at Sverige var forbilledet, da aktiesparekontoen blev indført.

Og det giver ikke mening, at man herhjemme i et misforstået hensyn til uligheden reelt afskærer så mange helt almindelige danskere fra at være med på aktiemarkedet. Penge skal ikke stå til negativ rente, men investeres til glæde for dansk erhvervsliv og for den enkelte dansker. Derfor vil fokus i 2022 være at få en åben dialog om at hæve loftet yderligere og generelt skabe en bedre investorkultur i Danmark.

Et spændende år venter.