Toner af guld

Denne artikel blev bragt i Aktionæren 5, 2021.

På det seneste er der opstået markedspladser for køb og salg af rettigheder og royalties for musikværker, hvor også private kan være med. Det startede som crowdfunding eller fan-funding, men har nu fundet en mere institutionaliseret form i kraft af online markedspladser, der på nogle områder minder om egentlige børser.

Der er først og fremmest fokus på royaltyindtægter fra eksisterende musikværker. Takket være god regulering og beskyttelse af immateriel ophavsret, vil et populært musikstykke kunne generere royalty-indtægter fra flere forskellige kilder. Det kan være fra streaming, afspilning i det offentlige rum til events, i barer/restauranter, live optrædener og ikke mindst fra brug i tv-serier, videospil, film med videre. Og de populære musikstykker bliver brugt igen og igen.

Kunstneren sælger en hel eller delvis andel af de fremtidige royaltyindtægter fra et eller flere værker og modtager et beløb til endelig afregning. Køberne eller investoren kan håbe, at royaltyindtægterne over tid samlet set bliver højere end den pris, han har betalt.

Royaltyindtægter fra eksisterende musikværker kan minde om en investering i fast ejendom eller obligationer: Det giver fast og løbende indtægt, ofte hvert kvartal, og med et relativt forudsigeligt forløb.

Man skelner mellem ophavsret til kompositioner (tekst og lyrik) og indspilninger (selve musikken). I tilfældet Bob Dylan solgte han retten til kompositionerne, men valgte at beholde retten til indspilningerne, hvilket giver ham fortsatte royaltyindtægter fra Spotify, TV-serier, film med videre.

Kunstneren bliver sin egen herre
Markedsgørelsen rummer kimen til større frihed for kunstnerne, der traditionelt har været i lommen på pladeselskaberne, som typisk udbetaler et forskud på en igangværende musikproduktion. Med forskuddet følger ofte indblanding i kunstnernes arbejde, og kunstneren bliver hurtigt afhængig af pladeselskabets velvilje hvad angår forskud på nye produktioner.

Det kan kunstnerne i hvert fald til dels frigøre sig fra ved at søge ud på markedet og få investorer til at betale for fremtidige royaltyindtægter fra eksisterende værker. Samtidig slipper de ikke kontrollen, idet investor ikke køber sig ind i den bagvedliggende copyright, men derimod i de indtægtsstrømme, som genereres fra copyrightbehæftede værker.

Fordelen for kunstnerne er, at der falder penge her og nu, som kan gå til at finansiere forhåndsudgifter til næste koncertturné eller næste musikindspilning i studiet. I coronatiden har det navnlig handlet om at erstatte tabte koncertindtægter.

Salg af royalty-indtægter fungerer som et forskud på fremtidige indtægtsstrømme, men uden at kunstneren indestår for, at de pågældende forventede indtægter rent faktisk kommer i hus. Det vil jo afhænge af, hvor meget og i hvilken sammenhæng værkerne bliver brugt.

En anden fordel er, at handelspladsen skaber konkurrence og gennemsigtighed til forskel fra de ofte to-sidede handler mellem kunstner og pladeselskab.

Online markedsplads
En af de elektroniske markedspladser for køb og salg af royalty-indtægter fra musikverdenen er amerikanske Royalty Exchange (royaltyexchange. com), hvor også ikke-amerikanske investorer kan handle. Markedspladsen opererer med to typer handler:

En åben auktion, hvor investorer kan byde på fremtidig royaltyindtægt i en auktion, der løber over få dage. Sælger lægger ud med en tentativ pris, og håber så på, at interesserede investorer vil byde hinanden op.

En ”direct listing”, hvor kunstneren udbyder en fremtidig royaltyindtægt til en bestemt pris. Investor kan så vælge at tilbyde en lavere pris, som kunstneren kan forholde sig til. I direct listing kan det også være indehavere af royaltystrømme, som ønsker at afhænde deres position. Også her er der visse ligheder med et aktiemarked.

Handler på Royalty Exchange beløber sig typisk fra 5.000 dollars op til en million dollars.

Investor kan se historisk performance for kunstnerens hidtidige royalty- indtægter, værk for værk, og ifølge handelspladsen er der fuld transparens om alle gennemførte handler og priser.

”Så sikkert som at investere i guld”
Den engelske investor Merck Mercuriadis har tilmed erklæret, at ”investeringer i musik er lige så sikkert som at investere i guld.” Det er nok ikke helt rigtigt, idet royaltyindtægter fra de fleste værker falder over tid – medmindre vi har at gøre med helt store evergreens.

Ifølge en opgørelse fra amerikanske Bureau of Economic Analysis falder royaltyindtægterne fra de enkelte værker i gennemsnit med 28 procent om året. Det er naturligvis indkalkuleret i prissætningen, og dækker meget bredt – fra flop til kassesucceser.

Men sandt er det, at investering i musikrettigheder allerede nu er ved at blive en ny alternativ aktivklasse, som giver spredning i porteføljen, og som bør være konjunkturuafhængig, idet forbruget af musik sjældent er dikteret af udviklingen i den generelle samfundsøkonomi.