Lavere aktieskat øger beskæftigelsen og BNP
BLIV MEDLEM - og støt vores arbejde for private investorers vilkår
Den nye skatteminister Rasmus Stoklund havde kun siddet på posten i 6 dage, da han i et af sine allerførste svar til Folketinget på et spørgsmål om lettelse af aktieskatten oplyser, at en sænkning af aktieindkomstskatten fra 42% til 25% vil påvirke både arbejdsmarkedet og økonomien som helhed positivt. Ifølge ministeriets skøn vil en nedsættelse til en ensartet sats på 25 pct. øge beskæftigelsen med omkring 2.700 fuldtidsstillinger og resultere i en stigning i BNP på 3,9 mia. kr.
Selvom staten vil opleve et umiddelbart provenutab på cirka 5,85 mia. kr. efter adfærdsændringer, vurderes det, at skattesænkningen vil stimulere økonomien ved at øge både arbejdsudbud og investeringer. For aktionærerne betyder lavere skattesatser flere penge i hånden, som kan geninvesteres, hvilket bidrager til yderligere vækst.
Hvis man letter aktieskatten til en flad skat på 27 pct. vil det betyde et umiddelbart provenutab på 4.95 mia. kr., en stigning i beskæftigelsen på 2.350 personer og en stigning i BNP på 3,4 mia. kr.
En central udfordring ved skattesænkningen er naturligvis – som ministeren påpeger – at tiltaget vil betyde en øget indkomstforskel målt ved den såkaldte Gini-koefficient, der er et udtryk for ulighed, hvilket blandt andet skyldes, at hovedaktionærer vil kunne udnytte muligheden for at konvertere løn til aktieudbytte, hvilket kan reducere deres samlede skattebetaling. Det problem arbejdes der flere steder på højtryk for at finde en god løsning på.
Beregningerne er selvsagt omfattet af en vis usikkerhed – herunder ikke mindst de skønnede umiddelbare provenuvirkninger, da udviklingen i aktieindkomst over tid som bekendt varierer betydeligt mere end fx udviklingen i lønninger.
Der er imidlertid ingen tvivl om at et sådant tiltag vil give et boost til dansk økonomi, øge det generelle incitament til at investere og få investorkulturen til at blomstre.
