Politik

Dansk Aktionærforening: Ny sejr og nye muligheder

Billede
Billede

Af
Lisbeth Grænge Hansen

Politisk konsulent, Dansk Aktionærforening

Bliv medlem og støt arbejdet for private investorernes vilkår i Danmark

Med iværksætteraftalen fulgte – som tidligere omtalt her i vores Nyhedsbrev – udover et løft i grænsen for, hvornår aktiebeskatningen stiger fra 27% til 42%, også en vigtig stigning i loftet for Aktiesparekontoen.

Fra og med 1. januar 2025 vil loftet for indskud på aktiesparekontoen således øges til 160.000 kr. I dag er grænsen 135.900 kr. Der er altså tale om en pæn stigning allerede fra næste år.

Vi kunne have ønsket os et meget højere loft ja, men vi ser det som en sejr, at politikerne hele tiden har fokus på at øge grænsen og dermed tilskynde danskere til at investere i aktier. Det giver hver gang et lille nøk til den danske Investor- og aktiekultur og er til glæde for både eksisterende og nye aktionærer.

Er du allerede aktionær, giver Aktiesparekontoen (ASK) og det nye loft et godt supplement til din opsparing, og er du ny investor, så er Aktiesparekontoen et godt sted at starte med at investere.

Afkastet på aktiesparekonti beskattes lempeligere end den almindelige aktieindkomst, idet man kun skal betale 17 pct. i skat af afkastet mod normalt 27 pct. eller 42 pct., hvis man har mere end 61.000 kr. i aktieavance og udbytte. Med iværksætteraftalen øges dette progressionsloft fra 61.000 til 80.000 kr. – også fra 2025.

Bliv medlem og støt arbejdet for private investorernes vilkår i Danmark
 
De nye tiltag er et fantastisk signal til alle i Danmark om at tage skridtet og komme med ind eller komme videre på aktiemarkedet.  Det er afgørende for os at understrege, at aktier er for alle – og jo flere der investerer og dermed er med til at stille kapital til rådighed for erhvervslivet, jo bedre er det. Både for samfundet men så sandelig også for den enkelte aktionær/opsparer. Med Iværksætterpakken kommer vi lidt nærmere vores nordiske naboer, der har langt bedre ordninger og hvor store dele af befolkningen unge som gamle, ufaglærte som faglærte er med inde på aktiemarkedet og får glæde af det.

Endelig glæder vi os over, at der med pakken også friere rammer for investering af de privatadministrerede pensioner, så flere pensionsopsparere kan placere en større andel af deres pensionsopsparing i unoterede aktier.

Iværksætterpakken er endnu ikke vedtaget – men et stort flertal på Christiansborg bakker op om den. Pakken vil blive fremsat i 2. halvår af 2024 og som nævnt få virkning fra og med kalenderåret 2025.

Se også Aktionærforeningens pressemeddelelse i forbindelse med selve inværksætteraftalen her.

Se også Dansk Aktionærforenings udtalelser om den hævede skattegrænse for aktiegevinster i frie midler.

Se også Dansk Aktionærforenings seneste tv-program på dk4:

Remote video URL