Politik

Iværksætteri og skattereform fyldte i Folketingets åbningsdebat

Billede
Traditionen tro tog Folketinget officielt hul på et nyt folketingsår den første tirsdag i oktober. Udover statsministerens tale, der i år primært handlede om den nyligt præsenterede folkeskolereform, er det også dagen, hvor regeringen fremlægger sit lovprogram for det kommende halvår.
Billede

Af
Lisbeth Grænge Hansen

Politisk konsulent, Dansk Aktionærforening

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Den første uge i oktober byder også på selve åbningsdebatten, hvor alle får mulighed for at komme til orde. I år var ingen undtagelse og debatten satte rekord ved at strække sig over hele 17 timer. Diskussionslysten giver et godt billede af, hvad vi kan forvente i det kommende år.

Særlig interessant var det, at den forventede skattereform og de potentielle skattelettelser fyldte en ikke ubetydelig del. Især diskussionen af om, hvorvidt skattelettelser er forudsætningen for velfærd eller om velfærd bør komme før skattelettelser. I Dansk Aktionærforening er vi ikke i tvivl. Men vi mener, der bør være langt større fokus på en lettelse af kapitalbeskatningen og ikke alene på indkomstbeskatningen, som var den, der var genstand for hovedparten af drøftelsen under åbningsdebatten.

Lidt var der dog vedrørende det finansielle, idet iværksætteri blev fremhævet fra flere sider – og også fra regeringens side påpegedes det stærkt uheldige i lagerbeskatningen for iværksættere, som vi sammen med andre har advokeret for en ophævelse af. De nuværende regler om, at iværksættere, der har under 10 pct. ejerskab tilbage af virksomheden, skal betale lagerbeskatning bremser børsnoteringer herhjemme, hvilket er ødelæggende for investorkulturen.

På åbningsdagen kommer regeringen også med lovkataloget for det kommende halvår. Der er ikke mange af de kommende lovforslag, der falder direkte indenfor Dansk Aktionærforenings område, men det er naturligvis altid interessant at holde sig for øje, hvad der sker på især erhvervsministerens og skatteministerens bord.

Et af de allerførste lovforslag, der blev fremsat i den nye folketingssamling er imidlertid af stor interesse for Aktionærforeningen, idet lovforslaget ” Ændring af aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven og forskellige andre love”, der bl.a. udmønter forhøjelsen af loftet for indskud på aktiesparekontoen (som aftalt i Finansloven) kom på bordet. Som påpeget i vores høringssvar bakker vi naturligvis op herom, om end forhøjelsen var alt for beskeden. Positivt var det dog, at der ved 1. behandlingen d. 10. oktober viste sig meget bred opbakning til lovforslaget. Vi vil naturligvis følge lovforslaget tæt. Derudover bød  lovkataloget på:

  • ”Ændring af lov social pension og forskellige andre love”, der vil friholde indbetalinger til aldersopsparing, så de ikke indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser (opfølgning på aftalen om etablering af en grøn fond fra juni 2022)
     
  • ”Ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love”, der udover at gøre det muligt for realkreditinstitutter at yde realkreditfinansiering til havvindmøller i bestemte zoner også har til formål at styrke forbruger- og investorbeskyttelsen og sikre, at den finansielle regulering er tidssvarende, hvor der dog synes at være tale om meget beskedne tiltag.
     
  • ”Ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og flere andre love”, der har til formål at indføre krav om, at alle store virksomheder og børsnoterede virksomheder skal rapportere om bæredygtighedsoplysninger for at sikre adgang til troværdige og sammenlignelige bæredygtighedsoplysninger, så investeringer kan målrettes bæredygtige virksomheder og bidrage til realiseringen af erhvervslivets grønne potentiale.

Derudover synes det mest interessante fra lovkataloget at være erhvervsministerens redegørelser til Folketinget om bedre regulering for erhvervslivet 2023, der forventes at komme i marts 2024 samt naturligvis forslaget til finanslov 2025, der ventes at ligge i august 2024.

Politisk set er det mest interessante her i efteråret således ikke de ventede lovforslag men derimod uden tvivl forhandlingerne om den bebudede skattereform, hvor det er vigtigt, at politikerne ikke alene har øje for indkomstbeskatning men også kapitalbeskatning for at sikre en bedre investorkultur, en højere vækst og et øget arbejdsudbud.