Perspektiv

Strateg: Denne type aktie foretrækker jeg nu

Billede
Investeringsstrateg er ikke i tvivl om, hvor pengene skal placeres, mens aktiemarkederne raser ud.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk


Hvor skal pengene placeres, mens aktiemarkederne raser ud?

Spørger du investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen, er svaret, at de skal lægges i såkaldte kvalitetsselskaber.

Kvalitetsaktier er et overordnet begreb for selskaber, der blandt andet er kendetegnet ved en stabil vækst i indtjeningen, et højt afkast af egenkapitalen og en lav finansiel gearing.

Aktiechef: Lave eller negative afkast de kommende 12 måneder

En type af aktier, der historisk set og i gennemsnit har klaret sig bedre end aktiemarkedet generelt i den sencykliske konjunkturfase. Det samme gælder i øvrigt også i perioder med recession, selv om det naturligvis ikke er en garanti for gentagelse fremover, påpeger investeringsstrategen.

”Generelt er kvalitetsaktier robuste selskaber, som er godt rustet til at klare sig igennem stormfulde perioder, fordi de har et solidt økonomiske fundament og solide forretningsmodeller, der ofte giver en stærk pricing power – det vil sige mulighed for at hæve priserne,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Han understreger, at kvalitetsaktier er immune over for perioder med uro på de finansielle markeder, hvor de naturligvis også kan opleve kursfald. Det så vi blandt andet, da Covid-19-pandemien brød ud i 2020.

Prisbevidst investor køber stor dansk aktie: Den er det dobbelte værd

”Men de har gode forudsætninger for at komme styrket ud af kriser, fordi de har musklerne til at udmanøvrere svagere konkurrenter og måske endda købe nogle af dem op.”

Ser man på MSCI World Quality Index, der er et globalt aktieindeks med fokus på kvalitetsaktier, er Apple, Microsoft, Nvidia og Alphabet de selskaber, der vægter tungest i indekset. Blandt de største selskaber i indekset finder man også sundhedsaktierne Johnson & Johnson og UnitedHealth Group.

”Dermed ikke sagt, at vi anbefaler netop disse selskaber, men blot for at give eksempler på selskaber i kvalitetsindekset,” siger investeringsstrategen.

Han vurderer desuden, at vi befinder os i en sencyklisk fase af konjunkturforløbet, hvor den økonomiske vækst aftager, og en recession i værste fald lurer i horisonten.

”Efter vores opfattelse betyder det dog ikke, at du skal holde dig fra aktier i øjeblikket. I Danske Bank anbefaler vi aktuelt investorer at have en neutral vægt i aktier – det vil sige samme andel af aktier i porteføljen, som du forventer at have på længere sigt. Vi forventer et positivt afkast fra aktier i den resterende del af året, men erkender, at der er betydelige risici,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her