Perspektiv
Investeringer på markedets top giver bedre afkast
Billede
Investerer du på et tidspunkt, hvor markedet har nået en ny rekord, får du i gennemsnit et højere afkast på et års sigt, end hvis du køber aktier på et tidspunkt, hvor markedet ikke handler på toppen.
Det brede, amerikanske S&P 500-indeks nåede en milepæl i sidste uge, da det fordoblede markedsværdien siden markedet bundede i marts 2020.
Normalt tager det mange år for et indeks at fordoble sin værdi, men det har S&P 500 klaret på bare 354 dage.
”Det er et tempo, der ikke er set siden anden verdenskrig, og det giver et billede af, hvor unikt opsvinget har været,” siger seniorstrateg i Nordea Simon Kristiansen, der har taget et kig på markedstoppene i det globale indeks MSCI World siden 1968. Det har han gjort for at blive klogere på, hvordan markedet typisk reagerer, når det har nået en ny rekord.