Ikke mange penge at "lege" med for ny regering

Så blev spændingen udløst. Vi har fået en SMV-regering og et omfangsrigt regeringsgrundlag på over 60 sider. På mange måder nyt og spændende. Den store fordel ved en bred regering over midten er, at den nye regering står solidt, hvilket der kan blive behov for set i lyset af de danske og globale økonomiske og finansielle udfordringer, vi står overfor og som kan kræve nødvendige tiltag, der gør ondt.

Overordnet er regeringsgrundlaget fyldt med gode intentioner, og ordet reformvilje er gentaget igen og igen. Begge dele må man naturligvis rose regeringen for. Desværre er grundlaget for ukonkret, der er for mange hensigtserklæringer og et betydeligt omfang af nye ekspertgrupper, der skal undersøge forskellige tiltag. Alt for uforpligtende og alt for få konkrete udspil og præcisering af, hvad der skal ske hvordan og hvornår. 

På skatteområdet kan vi glæde os over en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, over skattestoppet (selvom det er udvandet i forhold til det oprindelige) og til dels over topskatteændringerne. Sidstnævnte kan give lidt strukturelle forbedringer, men der indføres også en ny top-top-skat, der komplicerer systemet unødigt, og øger marginalskatten til 60 pct. for en lille gruppe.

Der er alt for lidt på erhvervsskatteområdet, hvor generationsskifte gøres lidt nemmere og avanceskatten på ejendomsselskaber aflyses. Fraværet af tiltag mod de høje og uens kapitalskatter trækker her voldsomt ned. Der er intet om aktiesparekontoen, og det er som om, at den nye regering helt overser investorkulturen. Tales der om investeringer, så handler det om offentlige investeringer eller om at tiltrække flere udenlandske investorer. Hvorfor ikke gøre det mere attraktivt at lade de private danske investorer bidrage til fremtidens vækst og de mange store visioner, som den nye bredde regering har?

Betydelige økonomiske og finansielle risici
Vi skal dog hæfte os ved, at der i regeringsgrundlaget lægges op til større valgfrihed i de offentlige sektor og ikke mindst, at den økonomiske politik synes at blive mere afgørende. Vigtigt er det, at der sættes rammer for finanspolitikken og holdes fast i holdbare offentlige finanser, ligesom der ikke pilles ved budgetloven. Det er helt afgørende for at sikre, at der på finansielle markeder er en tro på den overordnede finanspolitik, for vi står over for store udfordringer, og SVM-regeringen skal fra dag 1 forholde sig til den danske (og globale) økonomiske situation med betydelige risici i form af:

• Fortsat historisk høj dansk inflation
• Et begrænset finanspolitiske råderum, hvilket indebærer risiko for en rentestigning
• Forventelige store krav i de kommende overenskomstforhandlinger, ligesom en
• Recession ikke kan udelukkes

Inflationen har måske toppet, men kommer kun langsomt ned. 2022 har været præget af den højeste inflation i såvel USA, Europa som Danmark i de sidste 40 år. I USA synes inflationen at være toppet, mens den i euro-området fortsat er tæt på 10 procent. I Danmark er inflationen derimod i november faldet til under 10 procent, men det afspejler primært faldende energi- og elpriser i oktober-november. Og da vi desværre i de senere uger igen har set en kraftig stigning i energipriser, kan det ikke udelukkes, at den danske inflation igen kommer tæt på 10 procent i december.

Selvom de danske offentlige finanser er i god stand, så er det finanspolitisk råderum begrænset og der er ikke  mange penge at ”lege” med for den nye regering – med mindre, at der findes besparelser, der en-til-en finansierer forskellige tiltag. Heldigvis er der – som nævnt sat rammer for finanspolitikken, hvilket burde berolige investorerne. Der er dog en risiko for, at investorerne kan miste troen på, at de offentlige finanser bringes i ubalance i f.eks. Tyskland og Italien, hvilket kan udløse en betydelig stigning i de europæiske statsobligationsrenter, som vil kunne smitte negativt af på det danske renteniveau, der hurtigt kan spise det finanspolitiske råderum, der måtte være.

Også de svære overenskomstforhandlinger, der er i vente i foråret kan blive problematiske. Der bliver uden tvivl tale om meget udfordrende forhandlinger, hvor parterne som udgangspunkt må ventes at stå langt fra hinanden. Der er en reel risiko for, at de kan med negative konsekvenser for beskæftigelsen og bidrage til det i forvejen høje inflationspres. Endelig tager recessionsfrygten til i både USA og Europa. Ser man på obligations- og aktiemarkederne, så er der tegn på en forestående global vækstopbremsning – og måske en egentlig recession med en større stigning i arbejdsløsheden. Imidlertid er arbejdsløsheden fortsat historisk lav i både USA og Europa og Danmark og BNP-væksten (både realt og nominelt) fortsat ganske stærk. Vi er således ikke i recession, men den kan ramme i 2023.