Hård kritik af dansk aktiesparekonto
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
Fjern loftet over indbetalinger på aktiesparekontoen, eller hæv det til minimum 375.000 kroner.
Skrot også lagerbeskatningen, så investorerne først skal betale skat, når de hæver penge fra aktiesparekontoen.
Sådan lyder det i en ny rapport fra Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder, der blandt andet ser på, hvorfor den danske aktiesparekonto langt fra er en lige så stor en succes som de versioner af kontoen, der findes i Sverige, Norge og Finland.
Millioner investerer via aktiesparekonti i resten af Norden
Mens der er 292.000, der har oprettet en aktiesparekonto i Danmark, er der til sammenligning 3 millioner svenskere, der har oprettet en Investeringssparekonto, der er den svenske pendant, dog med andre rammevilkår.
Læs også:
Valueinvestor: Tre danske aktier er dobbelt så meget værd
Superafkast af Jackson: 25-dobler porteføljen
I Finland har 1,8 millioner oprettet den finske pendant, mens 1,9 millioner nordmænd har oprettet den norske version.
Den svenske model har en attraktiv beskatning og intet loft over indbetalinger. Modellen har været inspirationen til både den danske, finske og norske aktiesparekonto. Her noteres det også, at den svenske model siden den blev indført for 10 år siden har været med til at skabe en folkelig aktiekultur og bidraget til at finansiere vækst og skabe nye virksomheder.
Bliv medlem af Dansk Aktionærforening og støt aktiekulturen i Danmark
”En betydelig andel af den kapital som de børsnoterede virksomheder i Sverige får adgang til, stammer fra de 3 mio. private aktiesparere, som har bidraget med milliardbeløb,” siger Thomas Black-Petersen, der er direktør i Foreningen af børsnoterede vækstvirksomheder, der står bag rapporten.
"Meget få nye aktiesparekonti i Danmark"
Finans Danmark har oplyst, at der blev oprettet 75.000 nye aktiesparekonti i 2022.
”Det er stadig meget få nye aktiesparekonti i forhold til vores nordiske naboer,” siger Thomas Black-Petersen.
Læs også: Ekstra muligheder for indskud på aktiesparekontoen
Med det tempo vil det tage 20 år at nå de 1,8 millioner aktiesparekonti, som Finland har nået siden 2020, med en befolkning på 5,5 millioner.
I Norge har aktiesparekontoen opnået 1,9 millioner investorer på få år.
”Det skyldes fornuftige og rimelige betingelser for investorerne. Den norske løsning er simpel og letforståelig: Der er intet loft for indbetalinger, og skatten betales først ved hævning fra aktiesparekontoen, og der kan altså købes og sælges aktier inden for aktiesparekontoen uden betaling af skat,” siger Thomas Black-Petersen.
Forening anbefaler to tiltag
I Danmark er loftet for indskud 103.500 kroner, og lagerskatten er 17 procent i form af en årlig lagerbeskatning af realiserede og ikke-realiserede gevinster.
”Det er en væsentlig årsag til at langt færre danskere finder aktiesparekontoen interessant end i Sverige, Norge og Finland. For at komme i mål med regeringsgrundlagets vækstambitioner med en ny iværksætterstrategi, så anbefaler FBV to ting:
”Fjern loftet over indbetaling eller hæv til minimum 375.000 kroner – ligesom i Finland. Fjern også lagerbeskatning på aktiesparekonti. Der skal først udløses skat ved hævning,” siger Thomas Black-Petersen, der mener at sådanne konkrete tiltag vil skabe en mere folkelig aktiekultur og give flere danskere andel i værditilvæksten.
Dansk Aktionærforening: Hæv loftet på aktiesparekontoen
Også hos Dansk Aktionærforening ønsker man at loftet bliver hævet på aktiesparekontoen.
"Det er på tide, at politikerne begynder at tage interessen for aktiesparekontoen alvorligt. Vi må fortsætte med at udvikle ordningen, så den får samme popularitet og effekt som i vores nabolande, siger direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak og uddyber:
Her kunne man passende starte med at hæve loftet til fx 250.000 kroner, selvom det stadig vil være et godt stykke fra ordningerne i Sverige og Norge. Det er essentielt at politikerne fortsætter med at bakke op om investorkulturen. Både for de nye og eksisterende investorer, og ikke mindst for at sikre kapital til danske vækstvirksomheder," siger han.
Læs også:
Valueinvestor: Tre danske aktier er dobbelt så meget værd
Superafkast af Jackson: 25-dobler porteføljen
Herunder kan du se holdkaptajn i Dansk Aktionærforenings Aktieliga udpege hans bud på 5 amerikanske vinderaktier. Medlemmer af Dansk Aktionærforening kan deltage i Aktieligaen her.