En japansk drøm
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
Private japanere har samlet set svimlende beløb stående på opsparingskonti. Konkret drejer det sig om, hvad der svarer til omkring svarende til 150 billioner kroner.
De mange penge vil regeringen gerne have private japanere til at investere. På Japans svar på aktiesparekontoen har man derfor fordoblet det årlige indskudsloft til et beløb, som private aktionærer i Danmark kun kan drømme om. Japanerne kan nu skyde, hvad der svarer til omkring 170.000 kroner ind på investeringskontoen hvert år, indtil kontoen rammer sit maksimale på omkring 1,3 millioner kroner.
”Det er ikke ubetydeligt for en japansk småsparer,” fortæller forvalter af Swedbanks Robur Japanfond Louise Danckwardt-Lillieström til Aktiellt.se.
Forvalter: Flere får øjnene op for japanske investeringer:
Forvalteren har været en tur i Japan, og hun hæfter sig især ved at det fordoblede loft på japanernes aktiesparekonto.
”Forhåbentlig kan betyde en opadgående bevægelse”, siger hun om de japanske aktier, der havde et godt 2023 med en stigning omkring 30 procent.
På sin Japan-rejse lagde hun desuden mærke til, at der var mange andre internationale investorer på besøg i landet, der repræsenterer verdens tredje største økonomi.
”Min fornemmelse er, at flere begynder at få øjnene op for japanske investeringer. Mange investorer var også håbefulde, fordi de ser, at Japan endelig er på vej ud af deflation,” siger Louise Danckwardt-Lillieström.
Læs også:
Thorleif Jacksons afkast runder 3100 procent - smider dansk aktie ud af porteføljen