Sæt fokus på investeringer og investorkultur
Vi leder nu efter ungdomsmedlemmer som vil være med til at planlægge debatter, konkurrencer, og meget andet til den store festival for unge, der løber af stablen i september med musik, events og debatter.
Fremtidens investorkultur afhænger af unge stemmer
Kom med på Ungdommens Folkemøde
Som frivillig er du med til at finde på aktiviteter vi kan lave under folkemødet, det kan eksempelvis være quizzer, konkurrencer, debatter... kun fantasien sætter grænser når Unge Aktionærer sætter Aktionærdemokrati i fokus med spørgsmålene:
- "hvorfor skal -især- unge investere?"
- "Hvad er sammenhængen mellem økonomi og (u)lighed?"
- "Hvordan kan vi påvirke verdenen omkring os gennem vores investeringer"
Det er første gang Unge Aktionærer skal med på Ungdommens Folkemøde, og derfor er du også i en helt unik position til at være med til at tegne hvad vi skal lave, fri for "plejer" og "det har vi prøvet". Tværtimod vil vi starte helt forfra og se med nye briller på hvordan en sund Investorkultur og aktionærdemokratiet kan sættes i spil.
For dig er det også en mulighed for at få mere erfaring med event management, ledelse, som debattør eller meget andet.
Vil du være med?
Så skriv til Bolette Ulff-Møller på bum@shareholders.dk. I mailen må du gerne skrive lidt om dig selv og om du evt. har lavet noget lignende Ungdommens Folkemøde før. Det er ikke et krav at du har erfaring, vi bruger det kun til at danne os et overblik over gruppen.