Om foreningen

Kampvalg til repræsentantskabsvalget

Billede
Dansk Aktionærforening har tradition for et aktivt og sundt foreningsdemokrati. Det kommer eksempelvis til udtryk i repræsentantskabet, som er foreningens øverste myndighed, der er ofte rift om pladserne når der er valg i november og de indvalgte har hver deres dagsorden for hvilken retning foreningen skal gå. Spørger man formanden for repræsentantskabet, Niels Tovgaard, så er det et udtryk for en stor interesse for foreningens demokrati.

Repræsentantskabsvalget i november var endnu engang været bevis på at der blandt Dansk Aktionærforenings medlemmer er masser af ønske og vilje til at have indflydelse på foreningen. Formand for repræsentantskabet, Niels Tovgaard er glad for den store tilslutning fra kandidater og medlemmer. ”Når man sidder i Dansk Aktionærforenings repræsentantskab, har man mulighed for at påvirke på foreningens fremtid, og den skal vi forme sammen.” Siger han.

Foreningens fremtid er også på sinde hos årets topscorer, Lisbet Stryhn Rasmussen fra Aarhus. Lisbet opnåede 694 af stemmerne, hvilket betyder af mere end 34% af vælgerne valgte at sætte ét af deres krydser hos hende - ”Jeg er både beæret og ydmyg over de, der har valgt at stemme på mig” siger hun og fortsætter ”Jeg er teamplayer og foreningsmenneske og jeg har lyst til at bidrage til at vi bliver endnu flere. Vi hjælper hinanden og jo flere vi er, desto stærkere står vi.”

Og hvad er det så for et år repræsentantskabet har i vente? ”Foreningen skal tilpasses de aktuelle behov. Derfor kommer repræsentantskabsarbejdet i 2022 blandt andet til at handle om en revidering af foreningens vedtægter” fortæller Niels Tovgaard. I Aarhus glæder Lisbet sig også til at kunne være med til at repræsentere foreningen udadtil for især to sager: flere kvindelige investorer og en stærkere investeringskultur til at støtte op om de danske virksomheder. ”Det handler om langt mere end blot sund fornuft – for mig er det også en vej til styrkelse af vores samfund. At være økonomisk uafhængig giver frihed og muligheder og alle kan være med. Jo før i livet jo bedre. Virksomhederne bidrager til den danske statskasse med job og skat og jeg har mulighed for at bidrage ved at købe aktier i virksomhederne.” fortæller Lisbet.

Repræsentantskabet afholder årligt to store møder i hhv. maj og juni hvor der bl.a. afholdes valg til foreningens hovedbestyrelse og godkendes regnskaber, men Niels Tovgaard opfordrer også til at man som medlem kan sætte sit aftryk enten i et af foreningens udvalg, såsom Generalforsamlingsudvalget, eller i en af landets mange lokalforeninger.