Hvad er shorthandel?

At shorte eller sælge kort betyder at sælge noget, du ikke har. Hvis du shorter en aktie, har du en kort position, i modsætning til hvis du ejer aktien og dermed har en lang position. Lange positioner bliver mere værd, når aktien stiger. Omvendt bliver korte positioner mere værd, når aktien falder. Shorting er altså spekulation i, at en aktie falder i værdi.

Alle finansielle aktiver kan i princippet shorthandles, men i det følgende holder vi os til aktier.

Hvordan shorter du?

Lad os se lidt på mekanikken. Hvis en investor vil shorte en aktie, beder han sin bank eller børsmægler om at finde nogen, som vil låne den ud. Typiske udlånere er langsigtede investorer, som låner ud mod en beskeden betaling. Det kan være pensionskasser eller aktieindeksfonde. Udlåneren skal have sikkerhed for at kunne få aktien tilbage. Derfor skal shortersælgeren stille salgsprovenuet plus en margin som sikkerhed.

Hvis du shorter en aktie, som handler til 100 kroner og margin er 30 procent betyder det, at du skal stille i alt 130 kroner som sikkerhed. Hvis aktien efterfølgende stiger til 110 kroner stiger sikkerhedskravet til 110 kroner plus 30 procent, det vil sige143 kroner. Du skal derfor indbetale yderligere 13 kroner for at holde positionen. Kan du ikke det, er udlåneren berettiget til at købe aktien i markedet og lukke positionen.

Det er normalt shorteren, som bestemmer hvornår positionen skal lukkes, men udlåneren har som regel ret til at kræve aktien tilbage med kort varsel. Shortersælgeren risikerer derfor at blive tvunget til at lukke positionen ”i utide”.

Hvis du har shortet en aktie på udbyttedagen, skal du betale udbytte til udlåneren. Det skyldes, at udlåneren ikke modtager udbytte fra selskabet, da aktien jo er blevet solgt og nu ejes af en anden investor. Der er altså to parter, som begge skal modtage udbytte. Selskabet betaler køberen af aktien, mens shortsælgeren betaler udlåneren.