Kan kunstig intelligens hjælpe dig med aktieanalysen?
Vi vil i denne artikel teste Googles egen kunstige intelligens, Bard, for at se, om den kan hjælpe os med at indsamle data om dele af en virksomheds strategier, der efterfølgende kan indgå i en samlet aktieanalyse. Vi benytter endnu engang selskabet William Demant som case, samt de to største konkurrenter målt på markedsandele, schweiziske Sonova og danske GN Hearing.
Er Bard klog?
Vores test handler om at finde relevante data til analysen, og altså ikke om selve analysens resultat. Vi vil se på, om Bard kan hjælpe os med hurtigt får alle de relevante data om William Demant og konkurrenterne. Vi taster ”bard.google.com” i vores browser (læseren opfordres til at prøve det selv), og så stiller vi tre konkrete spørgsmål og bringer svarene i uddrag.