Strateg: Sektor umulig at komme uden om
Dominansen fra de såkaldte mega caps som Apple og Microsoft skygger dog for, at flere selskaber har store udfordringer, og Saxo Banks aktiestrateg forudser, at aktiemarkedet er på vej ind i en ny periode. Den største risiko for aktierne skal vi dog til obligationsmarkedet for at finde, vurderer han.
Saxo Banks aktiestrateg Peter Garnry ser ikke helt så positivt på næste års aktiemarked som flere af de øvrige, vi har talt med.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
Mindre kan måske også gøre det, for som Peter Garnry fremhæver, var eksempelvis 2010’erne det bedste årti i det amerikanske aktiemarked siden anden verdenskrig. Det seneste årtis aktiefest, herunder 2020, er især baseret på et mere koncentreret aktiemarked end nogensinde.
Eksempelvis udgør fem selskaber 22 pct. af det amerikanske eliteindeks, S&P 500. Dominansen fra de såkaldte mega caps som Apple og Microsoft skygger dog for, at flere selskaber har store udfordringer, og Peter Garnrys forudsigelse er, at aktiemarkedet er på vej ind i en ny periode.
Læs også: Valueinvestor udpeger seks favoritter til 2022
”Vi har et generelt aktiemarked, der har lidt udfordringer, hvis man ser uden for de allerstørste selskaber. Der er rigtig mange udfordringer med logistik, vareforsyningskæder og stigende inflation, og der er ingen tvivl om, at den amerikanske centralbank har fået besked på at få mindsket inflationen i USA, som lige nu er på næsten 7 pct.,” siger han.