Storbank: Putin kan banke aktier ned med 25 procent
Som konsekvens af det store pres, Vesten lægger på Rusland, er der en klar risiko for, at Putin stopper leverancerne af naturgas til Europa.
Det vurderer Jyske Banks analytikere, også selvom Rusland har en økonomisk interesse i at fortsætte som råvareleverandør så længe som muligt.
”Et hurtigt og altomfattende stop for Ruslands gasleverancer til EU vil sende Europa i dyb recession,” skriver chefanalytiker i Jyske Bank Tina Winther Frandsen.
Jysk forvalter: Disse tre aktier tror vi på
Hun er en af i alt fire økonomer og analytikere i Jyske Bank, der i en ny analyse har vurderet konsekvenserne, hvis Rusland lukker for gashanerne til Europa.
Europæiske aktier rammes hårdt
Sker det, vil det ifølge Jyske Bank prompte kunne spores i aktiekurserne.
”Europæiske aktier vil dykke mellem 15 og 25 procent her fra i tilfælde af et hurtigt stop for russisk gas. Jo hårdere Kina og USA rammes, jo nærmere kommer vi de 25 procent i kursfald,” vurderer analytikerne.
Analysen peger på, at industriaktiviteten vil blive hårdt ramt på kort sigt med negative konsekvenser for de mere cykliske sektorer.
Meld dig ind og få adgang til denne og alle andre artikler og aktietips
”Vi må derfor også forvente, at det går hårdest udover industriaktier især med energitung produktion, ligesom cyklisk forbrug vil blive ramt,” skriver analytikerne og uddyber:
Vil trække ned i produktionen
Det skyldes især, at industrivirksomheder står forrest i køen til at undvære naturgas. Private borgere samt hospitaler, politi og brandvæsen er nemlig såkaldt beskyttede gaskunder, og rationering vurderes at være uundgåelig under et hurtigt og altomfattende stop for russisk naturgas til EU.