Markedskommentar

Lumsk september med negative afkast

Billede
Sommeren går på hæld og det samme gælder formentlig for de rigtig gode aktieafkast. I hvert fald for en stund, vurderer investeringsøkonom i denne klumme, hvor han påpeger, at september i gennemsnit giver negative afkast.
Billede

Af
Per Hansen

Investeringsøkonom, Nordnet

August har det med at være en god aktiemåned. Det er typisk den måned, hvor halvårsregnskaberne bliver rapporteret. De plejer at være gode og give aktierne medvind.

Efter en rigtig god måned kan september blive ”afkastklemt”. Aktierne og investorerne kan komme til at mangle den investeringsenergi og stimulanser, som skal til for, ikke mindst i år og aktuelt, at drive aktierne videre fra et meget højt niveau.

År til dato nærmer den globale danske investor (globale aktier i danske kroner) et afkast på 20 procent. Aktierne er steget meget og den amerikanske dollar har givet 3-4 procents medvind.

IT-nørd forvandler bitcoins til 10 millioner kroner - Skat tager sin del

Det øger forventningerne og har måske, meget naturligt fået investorerne, i givet fald, til at kaste forsigtigheden over bord og sat kontanterne i spil. Det har givet mere fart på august, men måske efterlader det investorerne mere sårbare i september ved pludselige og uventede tilbagefald, som ikke er helt uvante i september.

Septembers langsigtede gennemsnitlige lave historiske afkast er bl.a. hæmmet af 11/9 2001, men også året efter i 2002, var der ikke meget at glæde sig over for investorerne. Få hændelser trækker afkastet ned.

Vækst, delta varianter og pengepolitikken kan bevæge septembers afkast
Investorerne er fulde af optimisme efter en stærk udvikling i august og år til dato. Indeksudviklingen ”snyder” dog en anelse. De seneste års aktiekoncentration, hvor få meget store aktier dominerer aktiekursudviklingen, ikke mindst i USA, gælder stadigvæk.

Storbank efter utrolige afkast: Bliv på investeringstoget

Nøgletallene er fornuftige, og centralbankerne og senest især amerikanske Federal Reserve har ikke travlt med at trække det pengepolitiske tæppe væk under investorerne. Der hersker en fred, ro, ingen fare og rigtig god stemning på markederne, som formentlig har fået mange stemningsbaserede investorer til at være ekstra til stede.

September har det med at være en lumsk måned med et gennemsnitligt negativt afkast på 0,62 procent (S&P500 fra og med 1950 til og med 2020). Måneden starter i fuld investeringsformation, høj stemning og fuld sol. Måske er det i virkeligheden overmodigheden, som er den største kortsigtede risikofaktor?