Find guldet i de små aktier

Hånden på hjertet: Hvordan udvælger du aktier til din portefølje? Med en yderst seriøs og grundig analytisk tilgang, selvfølgelig. Men for de fleste private investorer er det i realiteten ofte en ret tilfældig proces. Man lytter lidt rundt omkring. Læser i avisen, følger med på finansielle hjemmesider og i investorfora, lytter til pølsemanden, taxachaufføren og onklen, der er investeringsrådgiver i en bank - og ofte ender man med en portefølje af large cap-aktier.

Der er også de investorer, der går mere fundamentalt til værks og bruger værktøjer til sortering (”stock screeners”) baseret på forskellige strategier, men der er langt imellem.

Og spørgsmålet lurer i baghovedet: Kan en amatørinvestor slå markedet? Der er sket meget inden for de seneste 20 år i kraft af digitalisering og adgang til information på internettet. Det har gjort det vanskeligere at finde oversete guldklumper i kampen med de professionelle, som faktisk også har svært ved levere afkast bedre end markedet.

Men hvis man holder sig til mindre aktier, small cap-aktier, som er for små til at interessere de institutionelle investorer, så er der muligheder. Der er ofte ingen analytikerdækning af aktierne - du må selv gøre arbejdet. Og det kan du gøre med inspiration fra bogen ”Benjamin Graham’s Net-Net Stock Strategy” af Evan Bleker.

Find de virkeligt billige aktier

Idéen med strategien er at finde selskaber, der handler til kurser under værdien ved en tænkt likvidering af selskabet. Det vil sige til så lav en aktiekurs, at hvis du købte hele selskabet, solgte alle omsætningsaktiverne (kortsigtede aktiver) og betalte al gælden, så ville du stadig tjene penge.

Det lidt specielle ved vurderingsmetoden i forhold til lignende tilgange er, at man ignorerer anlægsaktiverne (langsigtede aktiver). Resultatet er nettoomsætningsaktiverne (Net Current Asset Value eller blot NCAV). Graham kaldte sådanne aktier Net Working Capital Stocks, mens nutidige investorer foretrækker at kalde dem net-net aktier, som også Bleker gør det.

Graham’s oprindelige formel er blevet modificeret lidt over årene, men ser i dag sådan ud, påpeger forfatteren:

Længere mellem snapsene

Under Depressionen i 30’erne blev omkring 1/3 af alle aktier i USA handlet til kurser under NCAV, men i moderne tider er det blevet langt vanskeligere at finde denne type aktier af flere årsager. Med digitale værktøjer er det let at lede efter dem. Desuden er markederne generelt steget, anfører Bleker, og tidevandet har det med at løfte alle både. Dertil kommer, at antallet af børsnoterede selskaber siden 90’erne har været faldende i en del lande – alene i USA er der tale om en halvering. 

Så man må rette blikket mod de mindre selskaber, typisk markedsværdier med under 50 mio. dollars (cirka 300 mio.kr.), skriver Bleker. Og kan det så betale sig?

Tilsyneladende ja. Mange akademiske undersøgelser bekræfter, at net-net strategien har slået markedet eftertrykkeligt, også i dette århundrede. Graham selv udnævnte net-net til sin favoritstrategi, som havde givet ham et afkast på omkring 20 procent årligt igennem mange år.

Bleker understreger dog, at man ikke må begå samme fejl, som han selv gjorde i starten, ved at købe for få aktier. Nogle er billige med god grund, og ikke alle klarer den. Derfor bør man sprede sig over mange aktier. Og være tålmodig.