Er Stop Loss en god idé?

Daytradere og andre, der handler ofte, bruger ofte Stop Loss som en vigtig del af deres strategi. De køber en aktie, fordi de mener, den har potentialet til at klare sig godt. Men de ved også, at det kan gå galt. Derfor beslutter de allerede ved købet af aktien, hvor langt ned kursen må komme, før aktien skal sælges igen. Det kan i de fleste tilfælde forhindre store tab. Men det kan også sikre dem en masse små realiserede kurstab, hvis de ikke har ramt rigtigt med deres kursmål.

Stop Loss fungerer på den måde, at du lægger en ordre ind på et salg hos din mægler. Lad os sige, at du har en aktie, der lige nu handles til kurs 150. Du ønsker højst at tabe ti procent på aktien, så du lægger en ordre ind på, at aktien automatisk skal sælges, hvis kursen falder til 135 eller lige derunder.

Hvis kursen rent faktisk falder til 135, er det ikke sikkert, at der på det tidspunkt er købere, der vil betale en fornuftig pris. Derfor indtaster du også den laveste kurs, du overhovedet vil sælge til – for eksempel kurs 130. På denne måde vil du lide et tab på 10 procent, hvis din aktie sælges til kurs 135. Du vil tabe godt 13 procent, hvis der kun er købere til kurs 130. Og hvis aktien falder yderligere, inden din ordre går igennem, bliver din aktie slet ikke solgt. Så har du et endnu større, men urealiseret tab.

Eksemplet illustrerer to af svaghederne ved at bruge Stop Loss. For det første er der ingen garanti for, at du får solgt din aktie – med mindre du indtaster en laveste salgskurs, der er meget lav – og så kunne du jo lige så godt helt undlade at arbejde med Stop Loss.

Og for det andet risikerer du at realisere en række små tab, hvis du er for forsigtig med dine Stop Loss-salgskurser – specielt i perioder, hvor aktiekurserne generelt svinger meget. Og ikke mindst i urolige markeder kan det være nødvendigt at justere dine Stop Loss-salgskurser hyppigt.

Pandora, ja – Bavarian, nej

Stop Loss bruges ofte mod voldsomme, pludselige fald – som for eksempel forleden, hvor Bavarian Nordic-aktien faldt omkring 50 procent på en dag. Men voldsomme bratte fald er sjældne. Det er mere almindeligt, at kursen på en aktie falder glidende over en længere periode. Eksemplet her kunne være Pandora, som fra en kurs på over 1000 er faldet over en længere periode og nu nærmer sig kurs 600. Her kunne et Stop Loss have virket.

Det er mere tvivlsomt, om et Stop Loss havde været effektivt – og fornuftigt – i tilfældet med Bavarian Nordic-aktiens bratte fald. Dagen før lå kursen i 443. Af Nordnets oversigt over alle dagens handler fremgik det, at de første få ordrer på den ”sorte fredag”, hvor aktien faldt, faktisk blev gennemført til en kurs, der lå højere end dagen før. Men så faldt kursen brat. De næste handler, der gik igennem, var til kurser omkring 185. Senere rettede kursen sig og landede omkring kurs 230. Sådan en udvikling er ret svær at tilpasse sit Stop Loss til.

Gratis at arbejde med Stop Loss

Det er ikke alle mæglere, der tilbyder en Stop Loss-funktion på deres onlinehandel. Dansk Bank oplyser, at de ikke tilbyder denne ydelse til kunder, der handler selv. Det gør Nordea og Nordnet derimod, og begge steder er det gratis at lægge salgsordren ind. Hvis en aktiehandel gennemføres, beregner begge banker normal kurtage.

Begge steder fungerer Stop Loss-funktionen også som beskrevet ovenfor: Du indtaster den kurs, der skal udløse et salg. Og du indtaster også en kurs, som er den laveste kurs, du overhovedet vil sælge til.

En nedtur er en købslejlighed

Brugen af Stop Loss har sine fortalere, men der er også investorer, der helt bevidst ikke bruger denne funktion. Det er specielt langsigtede investorer, der fravælger funktionen.

En af dem er Helge Larsen, redaktør af Proinvestor. Han vælger ofte at investere i aktier, der kræver ”is i maven”, hvilket også var titlen på den store analyse, han udarbejdede til Aktionæren nummer 8/2016.

Helge Larsen siger, at han ikke kan huske, hvornår han sidst har brugt Stop Loss.

Her ligger han helt på linje med Michael Voss, som styrer investeringerne i de to succesrige fonde i Fundamental Invest. I interviewet ”Kig Michael Voss over skulderen”, som du kan læse på vores hjemmeside shareholders.dk, siger han:

”Man er nødt til at stole på det, man har analyseret sig frem til, og holde fast, hvis det faktuelle ikke ændrer sig. Kursen på Genmab faldt på et tidspunkt i 2016 med 30 procent, men det var jo rent hysteri. Jeg kunne ikke drømme om at sælge Genmab, selv om kursen falder 30 procent, når jeg ikke kan se nogen logik i det. Derfor arbejder jeg ikke med Stop Loss.”