
Historiske afkast på 18 procent per år

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
Analysen har også været bragt i Aktionæren 9, 2024.
D/S Norden opnåede historisk stærk indtjening i 2022, hvor forventningerne er blev opjusteret fem gange, og selskabet tjente 150 kroner per aktie. Indtjeningen per aktie blev næsten halveret til 85 kroner i 2023, og indtjeningen halveres igen til 42-43 kroner i 2024. Trods den lavere indtjening forrentes egenkapitalen dog fornuftigt med cirka 15,5 procent i 2024, og det forventede udbytte på cirka 21,3 kroner giver et solidt direkte udbytteafkast på 9,8 procent.
D/S Norden har også et aktivt aktietilbagekøbsprogram, så antallet af udestående aktier er reduceret hele 6,9 procent det seneste år. Det justerede udbytteafkast inkl. tilbagekøb kan dermed beregnes til 16,7 procent. Den seneste kurs på 217,6 kroner svarer til en prissætning for 2024 på P/E 5,1 og en vurdering af kurs/indre værdi på 0,79. Med en lav kurs, fornuftig indtjening og et saftigt udbytteafkast, er jeg optimistisk med hensyn til kursudviklingen i de kommende år. D/S Norden har siden december 2000 givet gennemsnitlige afkast på 18 procent inkl. udbytter.
LÆS OGSÅ: Se Thorleif Jacksons nye udbytteportefølje til medlemmerne af Dansk Aktionærforening
Børskode |
ISIN |
www. |
||
Anbefaling KØB |
Thorleif Jackson ejer aktier i Norden.