Perspektiv

Unge kaster sig over aktier og fonde - så meget investerer de

Billede
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.

Danskernes interesse for at investere har været stigende de senere år. Trenden har i særlig høj grad ramt de yngre aldersgrupper under 40 år, viser en opgørelse MyBanker har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mellem 2019 og 2023 steg antallet af voksne danskere, som har investeret i noterede aktier, med 20 procent. I samme periode steg antallet der har andele i investeringsfonde med 48 procent.

Zoomer vi ind på de 18-24-årige, der har enkeltaktier, steg antallet med 69 procent. Unge i denne aldersgruppe, der ejer investeringsfonde, steg i samme periode med 115 procent.

LÆS OGSÅ: Fundamentalporteføljen laver afkast på 3.700 procent - se porteføljens 11 aktier

Lignende stigning er der for andre aldersgrupper under 40 år – antallet af 30-34-årige med andele i fonde er endda steget med hele 206 procent, viser undersøgelsen.

Når vi kigger ned i porteføljerne hos de 18-24-årige ligger der i gennemsnit 92.926 kroner (2023) i aktier, mens investeringsfondene har en gennemsnitlig værdi på 106.081 kroner. Her er der dog tale om gennemsnitstal, hvor de få trækker gennemsnittet voldsomt op.

Medianinvestoren for 18-24-årige havde i 2023 en aktieportefølje på godt 12.000 kroner og andele i investeringsfonde for knap 33.000 kroner.

LÆS OGSÅ: "Kursen er attraktiv for en langsigtet investor"

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.