Perspektiv

Trump slår igen på børsen - selskab stiger 300 procent

Billede
Billede

Af
Steen Bech Andersen

Journalist og redaktør på Aktionæren

Det er sjældent man taber penge på at investere i dårlig smag. Torsdag den 21. oktober fik vi endnu et bevis, da den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps medievirksomhed, Trump Media & Technologies Group (TMTG) blev opkøbt af den tomme børsskal DWAC. En af de mange SPACs, der er blevet børsnoteret det seneste år.

Aktierne i DWAC steg 300 procent efter meddelelsen, så nogen mener helt tydeligt, at der er penge i skidtet.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig aktionærforeningens nyhedsbrev

Donald Trump blev udelukket fra sociale medieplatforme som Facebook og Twitter efter flere grænseoverskridende ytringer i kølvandet på hans nederlag ved præsidentvalget i november, og nu har han fundet et modsvar.

TMTG vil etablere sin egen SoMe-platform med det sigende navn TRUTH (på dansk: Sandhed – og naturligvis skrevet med store bogstaver i eks-præsidentens velkendte stil). Desuden vil TMTG drive egne streamingtjenester og på lidt længere sigt muligvis også tilbyde IT-tjenester som cloud computing.

Analyse: BMW 'helt utroligt billig' og prissat til nedlukning

Inden lukningen af sine konti havde Donald Trump 90 millioner følgere på Twitter og over 50 millioner på Facebook og Instagram, så på papiret er potentialet der. Udfordringen er at flytte brugere fra de eksisterende platforme og, nok så meget, at skaffe reklameindtægter. Mange virksomheder ønsker ikke at blive associeret med Donald Trump.

Fremtidsudsigterne er umulige at vurdere, og netop det kan muligvis gøre DWAC til et spekulationsobjekt på linje med GameStop og AMC, hvor kursen bestemmes af alt andet end almindelige investeringsovervejelser.

Læs også:
'Jeg har svært ved at se, hvad der skal stoppe aktiekursen'

Giver indekset baghjul - og køber ny aktie

Langt foran indekset - se hans 11 aktier