Perspektiv

Sydbank: Lavt eller negativt afkast i de kommende 12 måneder

Billede
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Prisfastsættelsen på de globale aktiemarkeder er høj - faktisk meget høj. Det vurderer Sydbanks aktieanalysechef i en analyse af de globale aktiemarkeder.

”Især henset til det aktuelle renteniveau – og især i USA, hvor AI- og teknologiaktierne har kæmpe andel i en meget smal aktiefest,” skriver Jacob Pedersen.

Teknologiaktierne er dog langt fra alene om at være dyre, påpeger han.

Køber ny aktie til porteføljen: Betaler udbytte hver måned

”På globalt og regionalt plan handler kun cirka en tredjedel af sektorerne billigere end i perioden fra 2015-2021, der var præget af massiv ’dopingoppustet’ prisfastsættelse som følge af lavrente- og likviditetslykkepiller,” skriver Jacob Pedersen, der har lave forventninger til afkastet af globale aktier i det kommende års tid.

”Vi foretrækker fortsat et vækstpræget, men også et meget dyrt, amerikansk aktiemarked foran aktierne i emerging markets. Svagest står et krigs- og energiudfordret Europa, der indtjeningsmæssigt har mest at tabe ved en yderligere afmatning.”

Færre positive overraskelser

Han peger på, at de lave forventninger til afkastet ikke betyder, at han mener, investorer skal sælge alle aktier.

Analysen kommer på et tidspunkt, hvor regnskabssæsonen er i fuld gang.

Vi har indtil nu været forskånet for massive prominente skuffelser, men de positive overraskelser er langt mindre udtalte end normalt. I Europa er kun halvdelen af regnskaberne bedre end forventet, mens det tilsvarende tal i USA er på 66 procent.

Storbank om tysk gigant: Vi forbliver købere af aktien

Hen over de seneste uger har centralbankerne i både USA og Europa igen hævet renterne, og kerneinflationen er både på den ene og anden side af Atlanten fortsat betydeligt højere end målsætningerne.

Indikatorer blinker rødt

Logikken tilsiger normalt, at lavere renter går hånd i hånd med dyrere prisfastsættelse.

”Men det ser bestemt ud til, at aktieinvestorerne allerede har taget forskud på rentenedsættelser, der ikke nødvendigvis kommer lige så hurtigt og så kraftigt som forventet. Rentenedsættelser kræver nemlig betydeligt lavere inflation,” skriver Jacob Pedersen.

Ifølge aktieanalysechefen tæller det på positivsiden, at retningen for kerneinflationen peger klart ned.

”Og vi forventer yderligere fald forude. Men i økonomier uden ledig kapacitet, målt ved de stramme arbejdsmarkeder i alle regioner, vil rentesænkninger med høj sandsynlighed løfte inflationen. Derfor vil centralbankerne givet gå forsigtigt til værks med rentesænkninger, og tempoet kan skuffe aktieinvestorerne,” skriver han.

På indtjeningssiden er de mere robuste økonomier derimod godt nyt, mener han.

”Indtjeningsudviklingen hidtil i år har da også været noget stærkere end frygtet. Flere recessionsindikatorer blinker dog stadig rødt, og derfor er der risiko for mere udtalte indtjeningsskuffelser i den kommende periode. De aktuelle markedsforventninger om indtjeningsvækst på 11,4 procent i 2024 ser altså for optimistiske ud, og det taler heller ikke for hverken aktiekursfest eller dyrere prisfastsættelse på de globale aktier, skriver han.

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.

Bliv medlem for kun 795,- årligt

Du får:

Svarende til 66 kr./md.

Ubegrænset adgang - og meget mere.

  • Aktietips & artikler
  • Ugentlige nyhedsbreve
  • 9 magasiner af Aktionæren
  • Danmarks største rabatportal
  • Analyser
  • Aktie-TV & videoer 
  • Arrangementer & events
  • Masterclasses
  • Guides
  • Lokalforeningsnetværk
  • Investorredskaber
  • Digital uddannelse & kurser
  • Konkurrencer
  • InvestorSparring
  • Adgang til InvestorUgen
  • Støtter aktionærdemokratiet

Ingen binding, kan altid opsiges til udløb af kontingentperiode.

Du får også tilsendt seneste nummer af magasinet Aktionæren ved indmeldelse (værdi 79,95).

Medlemskabet fornyes årligt - priserne er inkl. moms.

Bliv medlem Icon