Billede
Perspektiv
Ødelægger skuffende regnskaber den spirende optimisme?
Regnskaberne fra Microsoft og Google var let/noget skuffende. Spørgsmålet er om det ødelægger den spirende optimisme hos investorerne?
- Microsoft leverede nogenlunde som forventet med hensyn til omsætning og indtjening, men der var ikke den normalt større positive afstand til og afvigelse fra forventningerne
- Alphabet kom ud noget under forventningerne
- For begge selskabers vedkommende gælder, at svagere vækst og den styrkede USD er væsentlige negative ingredienser
- Forud for regnskaberne var investorerne begyndt at vejre morgenluft. Amerikanske aktieindeks steg med op til 2 % eller lidt mere tirsdag og de seneste dage er aktierne steget en del
- Spørgsmålet er om de skuffende regnskaber er begyndelsen til endnu en meget svær periode?
- Det er alt i alt mindre sandsynligt men større kortsigtede udsving er nutidens dagsorden.
- Vækst og USD styrkelse har været og vil forblive et tema de kommende kvartaler
- Investorerne har løbende haft 2 store udfordringer. Renter og vækst. Dem har de stadigvæk, men renterne er måske tæt på et plateau, og den bekymring bør fylde mindre
- Nøgletallene bliver stedse dårligere; udvalgte råvarer falder meget; ejendomspriser giver sig og det mest sandsynlige er at inflationen topper nu.
Begyndelsen til 3. negative bølge?
Aktierne er gået meget ned. På enkeltaktieniveau falder kurshammeren hårdt, når/hvis der ikke bliver leveret efter forventningerne. De kommende kvartaler vil vækstbekymringer tage over som den vigtigste aktieudfordring i stedet for stigende renter. Det kan give lavere aktiekurser, men er næppe begyndelsen til en meget stor 3. bølge efter store kursfald i juni og september. At 2022 bliver et meget dårligt aktieår er der dog desværre ingen tvivl om