Perspektiv

Nu accelererer det for Novo Nordisk

Billede
Største bekymring er, om Novo Nordisk produktionsmæssigt kan følge med efterspørgslen, skriver analytiker i en kommentar til nye tal.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Receptdata for Novo Nordisks fedmemiddel i USA accelererer, viser nye tal.

De samlede receptudskrivninger for Novo Nordisks fedmemiddel Wegovy voksede i uge 8 til 78.777 totale recepter. Det skal holdes op mod 70.997 totale recepter ugen før.

Vores største bekymring lige nu er, om Novo Nordisk produktionsmæssigt kan følge med efterspørgslen
Senioranalytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen

Dermed forsætter den opadgående receptudskrivningstendens for Wegovy. Den ugentlige vækst i uge 8 på 11 procent er endda en acceleration i forhold til væksten i uge 7, hvor den ugentlig vækst lød på 4 procent.

”Vores største bekymring lige nu er, om Novo Nordisk produktionsmæssigt kan følge med efterspørgslen,” skriver senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen i en kommentar til de nye recepttal.

BLIV MEDLEM AF DANMARKS STØRSTE AKTIEFÆLLESSKAB

Han vurderer, at det stigende antal recepter er en konsekvens af den stærke underliggende efterspørgsel efter Wegovy og opmærksomheden omkring fedmebehandling i USA.

”Vi ser det som meget opmuntrende, at væksttempoet for antallet af Wegovy-recepter er øget i uge 8 ovenpå den lidt lavere ugentlige vækst i uge 7, siger han og noterer sig, at den stærke udvikling i uge 8 er kommet til trods for 'Presidents' Day' den 20. februar.

Der er således ikke i vores optik noget, der tyder på, at Wegovy-efterspørgslen er på bekostning af GLP-1 midlerne inden for diabetes
Senioranalytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen

Han gentager samtidig, at receptdataene for Wegovy fortsat er en tidlig måling i forhold til 'relanceringen' i USA.

Se listen: Novo Nordisk mere værd end Coca-Cola og Disney

På positivsiden noterer han sig ligeledes, at både det totale antal recepter (TRx) og antallet af nye recepter (NRx) for Ozempic inden for diabetesbehandling fortsat udvikler sig særdeles positivt til trods for Wegovy-lanceringen.

”Der er således ikke i vores optik noget, der tyder på, at Wegovy-efterspørgslen er på bekostning af GLP-1 midlerne inden for diabetes, hvilket vi anser som meget positivt,” skriver Søren Løntoft Hansen.

Sydbank har en købsanbefaling på aktien i Novo Nordisk, og det har de i øvrigt haft siden 2. februar 2012.

LÆS OGSÅ:
Anbefaler salg af dansk aktie: "Står til massive kurstæsk"

Aktiechef: Her bliver afkastet lavest de kommende 12 måneder

Efter kraftigt kursfald: Banken siger 'køb'

I tv-indslaget herunder kan du se investeringsøkonom slagte dansk folkeaktie.

Remote video URL

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.