Perspektiv

Novo-aktien splitter: ”Tegn på succes”

Billede
For de tusindvis af private investorer, der ejer aktier i Novo Nordisk noteret i Danmark, sker der noget den 13. september. Én aktie bliver til to, og aktien halveres efter 30 lukke- og kursrekorder.
Billede

Af
Per Hansen

Investeringsøkonom, Nordnet

Novo Nordisk aktien har haft en imponerende udvikling de seneste år. Som det fremgår af figur 1, har investorerne over de seneste 5 år fået et afkast på 338 %

Figur 1: Kursudvikling, 5 år, Novo Nordisk
Kilde: Nordnet

Billede

Højere aktiekurs
Når Novo Nordisk-aktien stiger bliver den på en måde ”dyrere” i den absolutte forstand. Det koster mere at købe 1 ejerandel i Danmarks mest værdifulde selskab.

Dyr eller dyrere handler bl.a. om forholdet mellem pris/kvalitet
Om aktien i investeringsforstand bliver dyrere når kursen stiger, afhænger dog ikke kun af den absolutte kursudvikling, men om forholdet mellem pris og kvalitet.

Prisen er kursen per aktie. Kvaliteten er indtjeningen. Hvis aktien eksempelvis stiger med 25 %, mens indtjeningen stiger med 35 %, bliver aktien investeringsmæssigt reelt billigere, når/hvis indtjeningen og kvaliteten af varen stiger mere end prisen.

Når en aktie i absolut henseende stiger meget, som tilfældet har været med og for Novo Nordisk, kan nogle investorer opfatte aktien, uagtet ovenstående, som ”dyr”. Det kan i det generelle tilfælde have en indflydelse på, hvor meget aktien handles og bliver omsat.

Succesfulde virksomheder splitter på den gode måde
Nogle virksomheder vælger at dele deres aktie i mindre stykker. Det er det som Novo Nordisk gør nu. Et aktiesplit hvor 1 aktie bliver til flere, er normalt et tegn på at udviklingen har været meget god og den underliggende udvikling i selskabet og forventningerne til fremtiden er stigende. Det er karakteristika, som har kendetegnet Novo Nordisk udviklingen de seneste år.

Flere stykker giver ikke en større kage her og nu
1 aktie bliver til 2. På samme måde som en kage ikke bliver større af at blive skåret i flere stykker, bliver et selskab som udgangspunkt ikke mere værdi ved at der kommer flere aktier. Flere aktier bliver i den henseende kompenseret af en lavere kurs.

Det sker den 13. september
Med virkning fra den 13/9 vil hver af dine aktier i Novo Nordisk, som er børsnoteret i København blive delt i 2. Den naturlige reaktion vil være, at 1 aktie til ca. 1355 (fredagens slutkurs) vil blive til 2 aktier a hver kurs 1355/2 = 678. Når aktiehandlen slutter den 12. september, er det sidste dag før split. Når aktiehandlen starter onsdag den 13/9 vil ombytningen være sket og kørt på plads på dit Nordnet depot.

Ugen efter med virkning fra 20/9 vil de Novo Nordisk aktier som er parallelnoteret i USA blive delt i to.

Aktieombytning på autopilot
Du skal ikke foretage dig noget. Ombytningen sker automatisk. Du er som udgangspunkt hverken dårligere eller bedre stillet efter. Der er for dig ikke nogen omkostninger forbundet med ombytningen. Det sker automatisk.

Novo Nordisk i tal: Absolut ingen over og ingen ved siden af for danske private investorer

Antal kunder med Novo Nordisk aktier

103109

Danske kunder med Novo Nordisk aktier

91315

Antal danske kunder med NN aktier

22,41 %

Samlet beholdning af Novo Nordisk aktier

9.778.658

Samlet beholdning

12.980 mia

Gns beholdning af Novo Nordisk aktier

107

Gns. Værdi af Novo Nordisk aktier

142.000

Data per medio september
Kilde: Nordnet

  • Mere end 100.000 kunder i Nordnet ejer Novo Nordisk aktier
  • 90 % af disse er danske investorer
  • Mere end hver 5. kunde i Nordnet ejer aktier i Novo Nordisk
  • Den samlede beholdning af Novo Nordisk aktier er lige i underkanten af 10 mio aktier.
  • Den samlede værdi af Novo Nordisk er ca. 13,25 mia. baseret på fredagens slutkurs på 1355.
  • I gennemsnit ejer investorerne 107 aktier. De bliver nu til 214
  • Den gennemsnitlige værdi af Novo Nordisk aktier er 144.985

Novo Nordisk dobbelt så stor som det skandinaviske selskab
Novo Nordisk er i sin egen danske og nordisk klasse og efter de er gået forbi LVMH nu også det mest værdifulde europæiske selskab. Her er lidt tal per primo september 2023:

  • Novo Nordisk udgør markedsværdimæssigt over halvdelen af de øvrige 24 danske C25 selskaber (54,73 %).
  • Lidt over halvdelen af de svenske aktier i OMX S30 (51,40 %)
  • 171,87 % af de norske aktier i det norske OBX indeks
  • Novo Nordisk udgør 22,97 % af de samlede markedsværdier i Danmark, Norge, Sverige
  • På en top-ti liste over store danske, svenske og norske selskaber kommer Novo Nordisk naturligvis ind på en suveræn 1. plads
  • På andenpladsen kommer AstraZeneca
  • Listen domineres af 5/6 svenske selskaber alt afhængig af om man betragter Nordea som et svensk eller finsk selskab
  • Norge har 2 selskaber på listen: Equinor og DNB som nummer 9
  • Det 2. danske selskab på listen er DSV
Billede