'Markedet kommer sig hurtigt over geopolitiske kriser'

Hvordan går det typisk aktiemarkedet under geopolitiske spændinger, som den vi ser i Ukraine lige nu?

I hvilke papirer kan du lægge porteføljen i læ?

Skal du købe eller sælge aktier nu?

Det og meget mere får du en række bud på herunder, hvor seks aktiestrateger, investorer og analytikere giver deres syn på, hvordan de ser markederne lige nu.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Adm. direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen:
"Den store uro på aktiemarkederne får mange investorer til at blive usikre. Det er i den forbindelse værd at huske på, at aktiemarkedet altid reagerer negativt på geopolitiske spændinger, fordi det udløser stigende råvarepriser, stigende renter og frygt for vækstfald. Det er en rationel markedsreaktion.”

"Aktiemarkedet er ved at finde et nyt balancepunkt, som ligger noget under det niveau, vi ramte sidste år. Geopolitisk risiko udløser som oftest kurstilpasninger på 5-10 procent. På længere sigt vil væksten og indtjeningen igen dominere aktiemarkederne, men der kan gå mange måneder, før vi er igennem denne alvorlige krise med inflation, rentestigning og geopolitisk spænding. For langsigtede og risikovillige investorer er det et godt tidspunkt at overveje, om man skal købe nogle af de aktier, som rammes hårdt. Men aktier er ikke billige. Man kan som altid i finansmarkederne konstatere: 'There is no free lunch'," siger Jeppe Christiansen, der peger på, at et nyt jerntæppe har sænket sig mellem Europa og Rusland.

Investeringsdirektør i Formuepleje, Henrik Franck:
”På de finansielle markeder ser man ofte, at aktiemarkedet kommer sig hurtigt over store geopolitiske begivenheder i stil med den, vi ser udspille sig i Ukraine p.t. Typisk rammes de finansielle markeder negativt indledningsvist for at overvinde det tabte relativt hurtigt igen. Det kan man se ved at kigge på historiske begivenheder helt tilbage til 2. Verdenskrig.”

”Man kan dog ikke slå fast med sikkerhed, at det bare går, som det plejer, idet geopolitiske begivenheder sjældent kan sammenlignes en til en, og der er også undtagelser som for eksempel Oliekrisen i 1973, der tog mere end fire år for aktiemarkedet (S&P 500) at komme sig over. Tager vi den konkrete situation, er det for eksempel uhyre sjældent, at en atommagt øger sit atomberedskab, som Rusland netop har gjort.”

”Efter den seneste tids aktiekursfald er det dog trods alt vores vurdering, at vi ikke er langt fra de niveauer, hvor vi vil overveje at købe de europæiske aktier tilbage, som vi solgte i slutningen af januar, i og med at februar generelt blev en måned, der udfordrede aktieinvestorernes risikoappetit.”

”Europas nyopståede ønske om at frigøre sig fra afhængigheden af den russiske gas kommer også til at betyde yderligere intensivering af den grønne omstilling. På de finansielle markeder har vi allerede set markante kursstigninger på flere selskaber med energi og grøn omstilling som forretningsområde. Vi forventer, at den udvikling vil fortsætte i den kommende tid.”

Nils Thygesen, direktør i Thygesen Capital:
”Yderligere eskalering af den ulykkelige situation i Ukraine og de sikkerhedspolitiske konsekvenser for Europa og resten af verden kan presse aktiemarkedet. Ofte vil sådanne situationer dog udgøre gode købsmuligheder, hvor værdien på ny materialiseres, når usikkerheden aftager.”

”Risikoen for at situationen optrappes er imidlertid betydelig, og hvis Putin vælger at opfatte våbenleverancerne fra NATO til Ukraine og sanktionerne mod Rusland som et NATO-angreb på Rusland, kan situationen udvikle sig ukontrollabelt. En sådan situation synes desværre ikke fuldstændig hypotetisk, selvom den ukrainske modstand jo ikke forsvinder ved en russisk overtagelse af landet. Her vil aktier i virksomheder med overvejende europæisk afsætning være særlig udsat.”

”Energiaktier, japanske samt amerikanske aktier og til dels schweiziske aktier kan udgøre placeringer med forholdsmæssig større robusthed i denne situation. Inden for andre aktivklasser vil lange amerikanske statsobligationer og guld kunne udgøre modvægt til aktiebeholdningen. Samlet set er der således stadig grund til forsigtighed, når det drejer sig om risikotagning på de finansielle markeder, og formuebevarelse må fortsat prioriteres højt.”

Aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen:
”Vi har fortsat indtrykket af, at krigen i Ukraine ret hurtigt kan blive noget, som aktieinvestorerne ”lærer at leve med”, og at indflydelsen på de daglige aktiekursudsving herefter faktisk bliver begrænset. Men usikkerheden om forløbet er ekstremt høj i den nære fremtid, og der er udsigt til, at de mest risikofyldte aktier kan få det svært i perioder.”

”Krigen har potentiale til at gøre noget større skade på europæisk økonomi i form af gasforsyningen,
end på amerikansk og emerging markets-økonomierne. Derfor ser vi også afkastfordelen på de europæiske aktier indskrænket i forhold til særligt USA-aktierne.”

”Prisfastsættelsen på de globale aktier er stadig dyr på grund af dyre amerikanske aktier. Selskaberne bør kunne levere højere indtjeningsfremgang end de aktuelle markedsforventninger på 7,6 procent i år, og det bliver nødvendigt for at få aktiekurserne tilbage på rette spor. Krigen i Ukraine øger afgjort usikkerheden om indtjeningspotentialet.”

Aktieanalysechef Jacob Pedersen om europæiske aktier:
”40 procent af Europas gasforsyning kommer fra Rusland, og stiger gas- og oliepriserne yderligere, giver det helt sikkert modvind for de europæiske forbrugere og virksomheder. Det kan altså ramme indtjeningsudviklingen i Europa, og dermed bliver der sat spørgsmålstegn ved de positive indtjeningsoverraskelser, der indtil nu har været et af omdrejningspunkterne for vores favorisering af europæiske aktier. Den mere attraktive prisfastsættelse af de europæiske aktier giver dog støtte, og krigshandlingerne kan få ECB til at udskyde tilløbet til at stramme pengepolitikken.”

”Optrapningen til reel krig er dog klart negativ for europæisk økonomi – og derfor også for de europæiske aktier. Markedsforventningerne om en indtjeningsfremgang på 7,3 procent i 2022 ser på overfladen ud til at kunne mere end indfries, men højere energipriser og udviklingen i Ukraine øger helt afgjort usikkerheden om indtjeningsudviklingen.”

”Tyskland og Italien har høj russisk gasimport, og det kan udfordre væksten i disse lande. Vi ser dog stadig Tyskland som kerneposition i en europæisk portefølje, men mere vækst-nervøse investorer kan se mod et billigt aktiemarked i Storbritannien.”

Aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, Lars Hytting:
”Reelt var stemningsskiftet torsdag og fredag en benhård vurdering af, at invasion presser renterne ned, men at Ukraines økonomi ikke betyder alverden for verdensøkonomien. Hvis ellers Putin kan håndteres, betyder russisk økonomi heller ikke alverden i det store billede, hvorfor udfordringen alene er på energileverancerne. Sidstnævnte kan der vel findes en løsning på?”

”Derfor er temaet i markedet pludselig blevet "køb grønne aktier". Lidt af en ændring i købemønstrene, efter en længere periode med nedtur for for eksempel Ørsted og Vestas. Udfordringer er der fortsat masser af, men en krig har ændret markedets syn på, hvordan vi kan blive mindre afhængige af Putin og hans gas. Der skal fuld speed på den alternative energi, og uden tvivl er der noget bureaukrati der kan løsnes op for. Så ja, noget så sjældent som en 100-års-begivenhed, og stemningen er vendt. En krig skulle der til...”

Investerinsgsstrateg i Nordea Simon Kristiansen:
”Den øgede usikkerhed har fået kurserne på de mest risikofyldte aktiver, herunder aktier, til at falde umiddelbart efter invasionen. Når usikkerheden stiger, kræver investorerne større kompensation for den risiko, de løber. På den anden side er afkastmulighederne også bedre for dem, der er villige til at påtage sig denne risiko.”

”Ser vi alene på de økonomiske konsekvenser, vil invasionen kun i ret begrænset omfang direkte påvirke den europæiske og den globale økonomi. Rusland tegner sig kun for nogle få procent af den samlede verdensøkonomi, og vestlige virksomheder har generelt ikke omfattende aktiviteter i landet. Det store spørgsmål fra et økonomisk perspektiv er, hvilke og hvor store sanktioner Vesten reagerer med som modsvar på eskaleringen.”

Artikler, analyser eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.