Perspektiv
Krise kan presse børskæmper på pengejagt
Billede
Svigtende indtjening og galoperende omkostninger er en gift for flere af landets største børsnoterede virksomheder, hvis balance så småt er ved at blive anstrengt. Flere virksomheder, herunder Vestas og GN, kan blive tvunget til at hente frisk kapital.
Mens vi under Corona-pandemien så talrige danske virksomheder hente frisk kapital på børsen for at polstre sig til fremtiden, har markedet de seneste måneder været stendødt.
Det er imidlertid ikke fordi, de store danske børsflagskibe kan se sig fri af krisen, og vurderingen fra både rådgivere og investorer er da også, at vi løbet af den kommende tid sandsynligvis vil se flere kapitaludvidelser på det danske aktiemarked.