Paniske investorer giver store kursfald. Igen i går var der indeksfald på 3-4 procent.
- Onsdagens amerikanske renteforhøjelse på 0,75 % skaber panik hos aktieinvestorerne
- Jeg synes det er lidt mærkeligt og ditto lidt overraskende
- Investorerne hader usikkerhed mere end noget andet. Rent faktisk hader investorerne måske usikkerhed mere end selve nedturen
- FED har klart tilkendegivet, at de har været bagefter rentekurven. Nu prøver de at indhente den, men det bliver ikke nemt
- Renten skal op; markant op og det kræver markante rentestigninger. Den første kom i maj med 0,5 %. Den næste kom onsdag med 0,75 % og der kommer flere dobbelte/3 dobbelte løft. Ved julimødet hæves renten formentlig igen med 0,75
- FED viste ikke kun med sin handling, at renten skal markant op. De anviste også deres bud på hvor og hvornår renten topper (3,8/2023) og at renten igen vil falde i 2024.
- Isoleret set burde det have beroliget investorerne, men det gjorde det ikke
- I stedet fokuserer de nu på, at den amerikanske recession er mere sandsynlig i 2023. Efter min mening var den risiko også stor tidligere
- FED frontløber rentestigninger. De kommer hurtigt på plads. De burde alt andet lige være formildende, men var det ikke
- Markedsrenterne falder, kurven falder – de burde være formildende men var det ikke. Det er måske meget naturligt, trods alt i den forstand at markedsrenterne formentlig falder fordi investorerne flygter ud af aktier og ind i obligationer og det trykker renten ned
- USD svækkes. Det er måske en lidt mærkelig kortsigtet bevægelse alt andet lige.
”60/40 er i stykker” – Alle sælger markedsrisiko selv Federal Reserve
Langsigtet har porteføljeinvestorer haft et godt øje til en 60/40 eller 50/50 porteføljesammensætning af aktier og obligationer. Aktierne giver det gode langsigtede afkast, mens obligationerne er stødpuden. Den virker ikke i 2022.
Aktier har givet store tab og det samme gælder for obligationerne. You can run, but you can not hide. Det giver panik og på den måde bliver rigtig mange sælgere af markedsrisiko i mange risikoklasser. Oveni kommer så, at også FED skal sælge obligationer tilbage til markedet, når de skal reducere deres balance. Det hjælper ikke ligefrem på udviklingen.
Aktier med størst potentiale - se video øverst
I videoen øverst kan du desuden se, hvorfor Per Hansen mener, Jyske Bank har svigtet investorerne, og hvorfor aktien nu alligevel står med gode muligheder for kursstigninger. Desuden udpeger han de aktier, han vurderer, har det største kurspotentiale hen over sommeren og i efteråret.