”Historien taler umiddelbart for, at der nu kan komme kursstigninger”

Det er helt normalt, at aktiemarkedet stiger, mens renterne hæves. I de 12 perioder med renteforhøjelser, der har været siden 1955, er de amerikanske aktier (S&P 500) i gennemsnit steget 7,7 procent det første år, efter Federal Reserve begyndte at hæve renten.

Kun i forbindelse med oliekrisen i 1972-74 faldt aktieindekset samlet set over perioden med renteforhøjelser.

Det pointerer chefstrateg i Danske Bank, Frank Øland. Behagelig viden, når den amerikanske centralbank Federal Reserve i sidste uge sendte et signal om, at renten vil blive hævet på hvert af deres møder resten af året – det vil sige syv renteforhøjelser i år alt i alt.

”Det kan godt hjælpe aktiemarkederne at få mere vished om renteudviklingen – også selv om der er vished om stigende renter. I de seneste to perioder med renteforhøjelser (2004-6 og 2016-18, red.) er globale aktier faldet op til den første renteforhøjelse, men derefter steget pænt, mens renterne blev hævet,” siger Frank Øland.

Bliv medlem og få magasinet Aktionæren med aktieanalyser

Aktier faldt op til første renteforhøjelse
Han peger på, at det giver god mening, at aktiekurserne kan stige sammen med renterne, hvis renteforhøjelserne sker for at tage trykket af en højkonjunktur.

”Men hvis renten primært hæves for at sikre, at inflationen ikke kommer ud af kontrol, som det var tilfældet under oliekrisen, holder den positive sammenhæng ikke. Denne gang har vi også set, at aktiemarkedet er faldet op til den første renteforhøjelse. Historien taler umiddelbart for, at der nu kan komme kursstigninger, mens Federal Reserve hæver renten,” siger Frank Øland i en kommentar til den aktuelle markedssituation.

Investor: Optur forude for disse tre danske aktier

Han minder dog om, at oliekrisen i 1970erne er en god reminder om, at intet er sikkert. Ikke mindst fordi der er nogle fællestræk mellem oliekrisen og den aktuelle situation, pointerer han.

Hold øje med renten
Han peger desuden på, at den kommende tids udvikling i renterne kan indikere flere ting, hvor alt ikke nødvendigvis er positivt.

”Hvis renten på statsobligationer med kort løbetid (2 år, red.) bliver højere end renten på statsobligationer med lang løbetid (10 år, red.), siger man, at rentekurven er inverteret. Hvis rentekurven inverterer, så kommer der næsten altid en recession omkring et år senere,” siger Frank Øland og uddyber:

”Når de korte renter er højere end de lange, kan det være udtryk for, at investorerne er bekymrede for, at renterne hæves for meget, så det udløser en efterfølgende recession, hvorefter renterne skal sættes ned igen. Kigger vi fremad, så peger de såkaldte forward-renter på, at vi snart kommer til at se en invers rentekurve. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, at sammenhængen mellem rentekurve og recession holder denne gang,” siger chefstrategen.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Forsigtig tilgang til aktier
Han vurderer, at usikkerheden generelt er blevet mindre i markedet i den seneste tid, men pointerer, at der fortsat er faresignaler.

”Vi anbefaler derfor fortsat en lidt forsigtig tilgang med en neutral vægt i aktier og god spredning i porteføljen på tværs af regioner og sektorer.”

”I aktiemarkedet ser vi nogle muligheder i Asien, hvor værdiansættelsen af aktier ser interessant ud, men vi kommer ikke uden om, at der er risici,” siger Frank Øland og peger på Kina:

”Kina har signaleret, at de vil stimulere økonomien, men samtidig kæmper de med mødet mellem Omikron og deres nultolerancepolitik over for Covid-19. Hvis VIX-indekset (Også kaldet ’frygtens indeks’, red.) kommer yderligere ned i de kommende uger, og vi får lidt mere vished om de mange usikkerhedsfaktorer, kan det blive en anledning til at øge risikoen i porteføljen,” siger Frank Øland.

Sidst peger han også i retning af obligationsmarkedet, hvor der igen er mulighed for at få afkast i for eksempel danske realkreditobligationer.

Læs også: Dette er den største risiko, du kan påføre dig lige nu

Frygten er faldet
Hvad angår det såkaldte ’frygtens indeks’, VIX-indekset, er frygten faldet betydeligt på det seneste, påpeger Frank Øland.

”Da usikkerheden var på sit højeste, var indtrykket, at der kunne udbryde fred såvel som atomkrig inden for kort tid. Der er nu ved at komme lidt mere ro på de finansielle markeder. Usikkerheden er blevet mindre, hvilket blandt andet kan ses ved, at VIX-indekset, ofte kaldet frygtens indeks, er faldet betydeligt.”

Læs også: Sådan udvælger jeg mine kvalitetsaktier

Han peger på, at det geopolitiske udfaldsrum ser ud til at have centreret sig om scenarier med en længerevarende stillingskrig, der kommer til at slide på begge parters ressourcer.

”Imens går hverdagen i vid udstrækning videre i resten af verden, og selv om der er barberet af vækstskønnene, er det ikke mere, end at det globale opsving kan fortsætte. I Europa tegner der sig et billede af, at vi risikerer at få en vækstpause på et par kvartaler, men så forventes væksten at komme igen hjulpet af øgede investeringer i både grøn omstilling og forsvar.”

De vigtige råvarepriser
Det vigtigste for udviklingen på de finansielle markeder er ifølge chefstrategen, krigens konsekvenser for råvarepriserne. I starten af krigen var det usikkert, om EU ville sanktionere russisk olie og gas, eller om russerne ville lukke for salget til Europa som modsvar til de mange sanktioner. Der blev i den forbindelse spekuleret i, at olieprisen kunne komme op på 200 dollar per tønde.

”Der tegner sig nu et mere klart billede af, at Europa hurtigst muligt vil gøre sig uafhængigt af russisk energi, men at det kommer til at ske i et ganske gradvist tempo, og at Putin næppe ønsker at lukke for den vigtige indtægtskilde,” siger han.

Prisen på brentolie nåede op på 130 dollar per tønde, men er nu faldet tilbage og ligger lidt mere stabilt omkring 110 dollar. Der er stadig usikkerhed om konsekvenserne for andre råvarer som for eksempel stål og hvede.

I videoen herunder kan du høre, hvorfor investor Ole Søeberg ikke vil anbefale investering i våbenproduktion trods den aktuelle krig, men i stedet vender blikket mod to afgørende tendenser, som han mener vil komme til at præge verden i de kommende år:

Artikler, analyser, guides, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.