Perspektiv

Fuld gang i planlægningen til Ungdommens Folkemøde

Billede
Unge Aktionærer er med, når Valbyparken i København omdannes til et demokratimekka. 20.000 unge vil sammen med 45 organisationer diskutere samfund, demokrati og fremtid.

Ungdommens Folkemøde skiller sig ud fra det mere kendte folkemøde på Bornholm, ved at festivalpladsen er opdelt i tematelte, hvor flere organisationer samarbejder om at belyse et emne fra forskellige vinkler. Sammen med fire andre, meget forskellige organisationer skal Unge Aktionærer stå i temateltet om medborgerskab.

”Det bliver rigtigt spændende,” udtaler projektleder Bolette Ulff-Møller, ”investering er jo på mange måder ikke en klassisk 'holdsport' som medborgerskab er, men vi kan se, at mange unge investerer ud fra flere perspektiver end de økonomiske. Eksempelvis kan bæredygtighed også spille ind.

Mange vil også bruge deres investeringer til at opnå et niveau af økonomisk frihed med mulighed for nogle år uden et fast job, men med fokus på andre ting.

Derfor bruger vi Ungdommens Folkemøde til at vise, hvordan unge gennem investering kan være med til at skabe den fremtid, de ønsker for sig selv, deres familie, samfundet eller verdenen.”

Arbejdsgruppen er i gang med at planlægge, og når festivalen kommer, får de brug for hjælp til at møde deltagerne. Hvis du har lyst til at give en hånd med, så kontakt Bolette Ulff-Møller på sekretariatet.

Bliv frivillig for Unge Aktionærer på ungdommens folkemøde

Kan du svare ja til nedenstående spørgsmål?

  • Er du mellem 16-30 år?
  • Kan du sætte minimum 4 timer af i dagtimerne 6. (opbygning), 7. og/eller 8 september?
  • Har du interesse og/eller erfaring med investering?

… og vil du være med at..

  • Repræsentere Unge Aktionærer og Dansk Aktionærforening og udbrede kendskabet til investering med udgangspunkt i dig selv?

Så er det dig, vi leder efter! Kontakt Bolette Ulff-Møller på bum@shareholders.dk.

… Til gengæld får du:

  • Supersjove oplevelser sammen med andre unge investeringsinteresserede på Danmarks største demokratifestival for unge.
  • Gratis deltagelse – vi sørger for forplejning, når du er på vagt. Kommer du langvejs fra betaler vi også din transport.
  • Tid til selv at opleve Ungdommens Folkemøde med taler, musik og diskussion.