
Stigende interesse for blandede fonde

Investorer i aktiefonde kan glæde sig over, at aktiemarkederne generelt har leveret flotte afkast de seneste år.
De flotte afkast er hovedårsagen til, at investorernes formue i danske aktiefonde er vokset fra 290 milliarder kroner i begyndelsen af 2019 til 464 milliarder kroner ved udgangen af første kvartal 2022.
De har samtidig medført, at aktiefonde har overhalet obligationsfonde som den fondstype, hvor investorerne har den største andel af deres formue placeret.
I begyndelsen af 2019 var 38 procent af investorernes formue placeret i aktiefonde, mens henholdsvis 46 og 16 procent var placeret i obligationsfonde og blandede fonde. Ved udgangen af første kvartal 2022 var andelen af investorernes formue, der var placeret i aktiefonde, øget til 45 procent, mens andelen, der var placeret i obligationsfonde, var faldet til 34 procent. Andelen, der var placeret i blandede fonde, voksede til 20 procent ved udgangen af første kvartal 2022.
Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her
"Selvom 2022 er kommet dårligt fra start afkastmæssigt, har aktiemarkederne generelt leveret flotte afkast de seneste år. Det skal man naturligvis glæde sig over som aktieinvestor – uanset om man investerer i aktier gennem fonde eller enkeltaktier. Samtidig bør man som investor overveje, om stigningerne på aktiemarkederne har ændret på balancen i ens portefølje," siger investeringschef Kåre Valgreen, Investering & Opsparing i Finans Danmark og uddyber:
"Hvis man ønsker en blandet portefølje, risikerer man efter en længere periode med aktiestigninger, at aktier pludseligt vejer mere end planlagt. Det kan også betyde, at ens portefølje har fået en større risiko, end man egentlig ønsker. Derfor bør man løbende overveje, om ens portefølje fortsat har den rette balance og risiko. Har den ikke det, kan man rebalancere porteføljen ved at sælge lidt ud af det, der er vokset mest, og købe lidt op i det, der er vokset mindst. Alternativt kan man investere i blandede fonde, der automatisk rebalancerer mellem aktier og obligationer, så fordelingen konstant ligger tæt på fondens målsætning," siger han.


Ser man på nettoflowet i danske fonde (dvs. investorernes nettokøb i fondene fratrukket de udbytter, som fondene har udbetalt til investorerne), viser tallene, at netop de blandede fonde er populære. Siden begyndelsen af 2019 har der været et samlet nettokøb på 198 milliarder kroner i aktiefonde, obligationsfonde og blandede fonde.
I samme periode har fondene udbetalt 99 milliarder kroner i udbytte til investorerne. Det giver et samlet nettoflow i fondene på 99 milliarder kroner.
Af de 99 milliarder kroner er 61 procent gået til blandede fonde, mens henholdsvis 23 og 16 procent er gået til obligationsfonde og aktiefonde. Det store nettoflow ind i blandede fonde betyder også, at det er de blandede fondes formue, der er vokset mest. Siden begyndelsen af 2019 er formuen i de blandede fonde vokset med 72 procent, mens formuen i aktiefonde og obligationsfonde er vokset med henholdsvis 60 procent og 2 procent.
Læs også: Prisbevidst investor lurer på ni danske aktier
"Det er bemærkelsesværdigt, at nettoflowet af nye investeringer primært er tilgået blandede fonde og sekundært obligationsfonde, mens den mindste andel af nettoflowet er tilgået aktiefonde, der ellers er den fondstype, som investorerne har den største formue investeret i," siger Kåre Valgreen og uddyber:
"Det tyder på, at en del fondsinvestorer har forsøgt at rebalancere deres porteføljer i takt med, at aktieformuerne er vokset mere end obligationsformuerne. Det er glædeligt, hvis det er et generelt tegn på, at investorerne er opmærksomme på balancen i deres porteføljer og retter til, hvis der opstår for store ubalancer mellem den faktiske og den ønskede risiko,” siger han.