Private skal en tur på skolebænken og lære at elske obligationer

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Når vi p.t. taler så meget om, at private skal på skolebænken og igen få øjnene op for obligationer, er det ikke for at skubbe aktier ud i kulden, men for at lukke obligationerne ind i varmen igen. Der er rigeligt plads til begge aktivklasser.

Obligationer er stort set forsvundet fra danskernes porteføljer, men de stigende renter har gjort dem attraktive igen, og derfor er timingen helt optimal i forhold til at få lavet nogle blandede porteføljer med både aktier og obligationer.

For 25 år siden udgjorde obligationer 22 pct. af de danske husstande, fremgik det for nylig af en artikel i Børsen, og i dag er andelen røget ned under 2 pct., så der er ikke tale om, at aktier skal vige pladsen, men blot om, at aktierne skal give lidt plads til obligationerne. Nu skal der atter skrues på for andelen: Private investorer skal genopfinde sig selv og formå at forny sig ved at bevæge sig lidt væk fra udelukkende at fokusere på aktier.

Vi er nu der, hvor obligationer bør indgå i alle porteføljer, medmindre man både har lang tidshorisont, ikke skal bruge midlerne og samtidig har psyken til store udsving. Så kan en ren aktieportefølje være fin, men ellers ikke. Derfor er det set herfra tid til at få kigget på at få justeret sammensætningen af porteføljen. Som minimum for at få et alternativ til de kontanter, du har stående til indlånsrenter, der endnu ikke har noget prangende niveau.

Kræver tilvænning og en tur på skolebænken
Aktier er efterhånden blevet lidt af en folkesport i Danmark, og det skal vi være glade for. Vi har herhjemme en række verdensklasseselskaber, som er fordelagtige at investere i, men traditionelt har obligationer været en god modvægt til, når aktierne klarede sig skidt.

De seneste par årtiers vedvarende rentefald har dog tippet den balance, så der ikke har været noget reelt alternativ til aktier (TINA). Med rentestigningerne gennem 2022 sluttede lavrenteæraen, og nu er der atter genskabt et stabilt og sikkert alternativ til aktier.

Det skal mange lige vænne sig til, og derfor er det tid til en genopfriskning af, hvad det egentlig betyder. Det er forståeligt nok, fordi obligationer er ikke lige så intuitive og lette at forstå som aktier, og de er heller ikke helt så lette og tilgængelige at handle i netbanken.

Professionelle har typisk også markant bedre handelsvilkår, når det gælder obligationsinvesteringer, så der er nogle klare fordele ved at få professionel assistance til at handle obligationer. Det skal jeg som kapitalforvalter måske sige, men ikke desto mindre er det rigtigt.

For at interessere sig for obligationer og sætte sig ind i denne aktivklasse skal man kunne se, at afkast/risiko-forholdet er interessant. Det er det nu. Specielt for den risikoaverse investor bør det være interessant, at man ved, hvad man får i afkast efter en given periode. På den måde er obligationsinvesteringer anderledes i sin natur end aktier, fordi du ved, hvornår du får dine penge igen, og du ved, hvad du får i rente undervejs.

Obligationer er vidt forskellige
Obligationskurserne kan naturligvis stige, hvis renten falder og omvendt, hvis renten stiger, men overordnet set har du en anden sikkerhed ved investering i obligationer og i udgangspunktet også et lavere forventet afkast end aktier.

Man skal også være opmærksom på de forskelle, der er i obligationer. Statsobligationer er stadig ret uinteressante, og så har vi realer og virksomhedsobligationer tilbage. Realerne er de sikre og stabile, mens virksomhedsobligationer indebærer mere risiko og højere forventet afkast. Obligationer er som alle andre aktivklasser ikke risikofri – senest eksemplificeret i Schweiz, hvor Credit Suisse-investorerne mistede hele deres investering i nogle højrisikable AT1-obligationer, hvor mange vist fik stirret sig blinde på de høje afkast.

Selv om obligationer bør vinde større indpas i porteføljerne, er det heller ikke ensbetydende med, at man så skal lægge alle æg i kurven med obligationer. Investeringsforeninger med rene obligationsbeholdninger er heller ikke optimalt – det er vigtigt med en vis risikospredning, så porteføljen består af både aktier og obligationer.

2022 lærte os f.eks., at en ren obligationsportefølje også kan miste værdi: Nykredits realkreditindeks tabte således over 19 pct. sidste år. Det har altså været dyrt i form af omfattende kursfald på obligationer, at vi er kommet hertil, hvor vi i 2023 kan sige, at nu er det god timing med obligationer. Spredning er fortsat redning!

Spredning, spredning, spredning gælder også, når man kun kigger på obligationer. Det slipper man ikke for tage stilling til. Du skal vurdere den effektive rente, dvs. det afkast du får, op imod den renterisiko, du løber, dvs. risikoen for udsving undervejs. Det er uanset, om du gør det selv eller vælger en investeringsforening. Groft skitseret kan man få 3 pct. på korte obligationer (lav renterisiko) og knap 5 pct. med en meget lang tidshorisont, hvor renterisikoen – risikoen for udsving undervejs – er højere.

Historisk set har vi aldrig haft en konkurs i dansk realkredit, og risikoen må derfor siges at være minimal. Det er også værd at have med i overvejelserne.

Forventer afkast mellem aktier og obligationer er indsnævret
Med det seneste halvandet års rentestigninger er forskellen i det forventede afkast mellem aktier og obligationer indsnævret markant. Obligationer er gået fra en forrentning fra 1 til ca. 4 pct. det seneste år, mens aktier fortsat har udsigt til omkring 6 pct. i forventet fremtidigt afkast.

Det er den tungestvejende årsag til, at obligationer bør udgøre en større andel af porteføljerne, end vi har vænnet os til siden årtusindskiftet. Grundlæggende er der god plads til både aktier og obligationer – det nye er sådan set, at aktier lige skal rykke lidt til side og give plads til, at obligationer også kan være der og fylde en højere andel i porteføljerne.