Kinas tid er forbi

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Kina har med tocifrede vækstrater i høj grad drevet den globale vækst de seneste 30 år. Samtidig er en væsentlig del af kineserne gået fra at være fattige bønder på landet til at blive middelklasse i byerne. Det er dog selvfølgelig en forenklet beskrivelse, der måske bedst passer på de store produktive centre i landet – og der er stadig store landområder i Kina hvor fattigdom eksisterer.

Væksten i Kina har været drevet af en hurtigt voksende befolkning, og en villighed til at arbejde meget og længe under kummerlige forhold – det er slut nu. Udnyttelse af alle tilgængelige naturressourcer og en stærk sult efter fremskridt og afkast skabte et enormt marked for investering i ejendomme. Den kinesiske opsparingskvote i husholdninger har været og er meget stor.

Så da Kinas næststørste ejendomsudviklingsselskab China Evergrande Group kollapsede i 2021, skabte det stor usikkerhed for især de private investorer. De og resten af verden frygtede da også, at Kina ville få sin første finanskrise skabt af tab på ejendomsmarkedet. Evergrande handles stadig ikke på børsen i Hongkong her halvandet år efter, hvad vi nu må beskrive som en redning fra myndighederne.

Nu er der en refinansieringsplan på vej, hvor investorer skal acceptere at konvertere gæld til aktier – vel at mærke uden rettigheder. Det er tvivlsomt om de 300 milliarder Hongkong-dollar (HKD), selskabet har i gæld nogensinde bliver betalt tilbage.

Læs den originale artikel her

Diktaturets svaghed
Efter Covid 19 krisen står Kina tilbage som en noget afpillet gigant. Xi er stadig præsident og planøkonomien og topstyringen af det kinesiske samfund er stadig intakt, men væksten er gået i stå. Inden længe vil Indien overhale Kina som verdens mest folkerige land, stigende middelklasseproblemer og et ineffektivt bureaukrati vil være et drivanker i Kinas økonomiske fremtid.

De seneste 10 år er Hang Seng indekset mest faldet, først og fremmest fordi indekset aldrig er kommet sig efter Covid-19. Udviklingen er et monument over en dårlig håndtering af pandemien og et synligt tegn på, at Kina har større problemer, end landet selv erkender.

Som autokratisk leder lytter Xi, kun til dem, der giver ham ret, og det er den lige vej til katastrofer på de finansielle markeder. Se eksempelvis hvor meget Erdogan har ødelagt i Tyrkiet, med sit mislykkede forsøg på alternativ rentestyring

Indien overhaler
Fremover vil væksten i Østen (eller global South i et lidt bredere perspektiv) komme fra andre steder end Kina og med Indien som den vigtigste motor i regionen.

Modsat Kina har Indien et, trods alt, mere velfungerende demokrati – om end Modi også har problemer i bagagen. Den fordel i kombination med Indiens befolkningsudvikling, kan det få afgørende betydning for væksten i verdensøkonomien de kommende 10-20 år, indtil også de løber ind i problemer.

På den måde vokser verdensøkonomien, selvom globaliseringen går lidt (måske meget, det ved vi endnu ikke) i stå – den er i praksis standset lige nu.

Væksten i den vestlige verden bliver lav de kommende år – formentlig mindre end 5 %. I Europa må vi nok nøjes med 2-3 % – og først fra 2025. I Kina bliver væksten formodentlig 4-5 % de kommende år, mens Indien med Global South forventes at skabe tocifrede vækstrater.

Europa tilpasser sig
Det er trods alt godt nyt, at verdensøkonomien stadig kan vokse. Men sikkerhed og klima kaster lange skygger over dette perspektiv, for vækst der ikke tager hånd om disse hensyn er ikke bæredygtig.

Putins krig mod Ukraine har gjort Vesten opmærksom på, autokratier ikke nødvendigvis ændrer sig til det bedre, fordi man handler med dem.

Derfor skal væksten drives af ny teknologi. Nye innovative energiformer med basis i regionale forsyningskæder må være en grundlæggende præmis. EU kalder det strategisk autonomi, det vil sige at strategisk vigtige produkter og råvarer (sjældne jordarter, semiconductere mm.) skal kunne leveres regionalt i EU eller Europa. USA har arbejdet med dette længe.

Nye muligheder for Danmark
Danmark, som en lille åben økonomi, bliver en del af denne udvikling. Den vil indebære store usikkerheder, men også store muligheder, og danske virksomheder har tidligere vist sig at være gode til at udnytte disse.

Energisektoren bliver afgørende, det samme gælder fødevaresektoren, ikke mindst på grund af klimatruslen. Disse to sektorer samt sundhed og transport bliver vigtige for udviklingen i Danmark fremover.

Din økonomi skal polstres
Den lavkonjunktur Europa ser ind i lige nu vil medføre ændringer i værdiskabelsen i privatøkonomien, hvis og når den kommer. Fast ejendom vil stadig være den basale opsparing. men reserver og sikre pensioner vil blive mere interessante i det investeringsklima.

Risikostyring er afgørende, når en lavvækstperiode tegner sig forude, og vi må forvente at gæld er skidt og meget gæld kan blive ødelæggende for en privatøkonomi, når renterne er uforudsigelige.

Til gengæld vil obligationer med lav kreditrisiko igen blive efterspurgt af investorer. Her har Danmark mange gode muligheder og vil med stor sandsynlighed igen blive sikker havn for mange pensionskasser på obligationssiden. Det vil betyde lavere renter i Danmark end de fleste andre steder i Europa. Den næste periode er lavkonjunktur, men husk at det også giver muligheder for dig. Renten er pt. relativ høj, så du kan få et ret sikkert renteafkast (likviditet) i finansmarkederne i dag.

Læs den originale artikel her