Investering på dagsordenen hos toppolitikerne
Bliv en del af investorernes stemme - meld din ind i Dansk Aktionærforening nu
I Dansk Aktionærforening har vi brugt valgkampen på at få en lang række af de ledende politikere i tale for at høre om deres syn på investorkulturen, og på betydningen af at vi får flere danskere til at spare aktivt op.
Vi har helt bevidst forsøgt at få vores interviews med hele det politiske spektrum, fordi vi tror på, at vores mærkesager er dét, der er bedst for Danmark på lang sigt – og ikke et spørgsmål om, hvor man har sit politiske ståsted til dagligt.
Vi har haft møder med en række partiformænd og toppolitikere – lige fra dem, der i den grad ønsker gang i investorkulturen til Enhedslistens Pelle Dragsted, der allerhelst ville aktiemarkedet til livs.
Desværre tillod tiden ikke at få live-interviews med ledende politikere fra Socialdemokratiet, SF og de radikale. Vi nåede dog at få en snak med flere af dem om, at vi blandt andet slår på tromme for, at ”Aktier til Arne” kan være med til at skabe større lighed på tværs af samfundsklasserne i Danmark, og at en ansvarlig og aktiv investeringspolitik både gavner dansk erhvervsliv og de enkelte danskeres fremtid.
Meld dig ind i Dansk Aktionærforening - og modtag 9 udgaver af magasinet Aktionæren hvert år
Vigtigst af alt har vi fået investering og opsparing på dagsordenen i toppen af det politiske. Det arbejde glæder vi os til at fortsætte med det nye Folketing.
Hvis ikke vi får skabt fælles fokus på, at sund opsparing for den enkelte dansker gennem passiv eller aktiv investering er godt for Danmark, risikerer vi at forskellene mellem rige og fattige her i landet stiger, og at vi ikke får sikret alle danskere et fortjent velfærdsløft.
Vi kæmper for alle danskeres opsparing, for et stærkt fællesskab, og et samfund, hvor en aktiv opsparing hos den enkelte skal gå hånd i hånd med flere investeringer til dansk erhvervsliv.
Det er vores investeringer, og det er dit valg. Uanset hvor du sætter dit kryds, vil vi fortsætte med at søge dialogen og indflydelsen, så Dansk Aktionærforening også fremover kan spille en aktiv rolle som Investorernes Stemme.
Vores fem vigtigste mærkesager:
1) Vi ønsker en forenkling af beskatningen på investering med en flad aktieskat på 27 procent.
2) Det skal være lettere at investere privatadministrerede pensionsmidler i unoterede aktier.
3) Vi skal have afskaffet lagerbeskatningen for de private investorer – det er urimeligt at man skal betale skat af gevinster man ikke har realiseret, og det kan have katastrofale konsekvenser.
4) Vi skal have loftet på Aktiesparekontoen hævet til minimum 250.000 kroner, så vi kan få en ordning, der er konkurrencedygtig. Gerne med vilkår som i den svenske, norske eller finske ordning.
5) Investering skal på skoleskemaet, med undervisning i udskolingen fra 8-10 klasse sammen med innovation og iværksætteri.
Klik på de enkelte punkter og læs mere om vores holdning.
Herunder kan du se, hvad en række af de øvrige partiledere og politikere mener om aktier, skat og investering.
Interview med Louise Elholm og Torsten Schack Pedersen (V):
Interview med Morten Messerschmidt (DF):
Interview med Alex Vanopslagh (LA)
Interview med Pelle Dragsted (EL):
Interview med Søren Pape Poulsen (K):
Interview med Lars Løkke Rasmussen (M):
I anden runde af vores valg-interviews arbejder foreningen på at bringe nye unikke interviews med både Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance.
Vi arbejder videre, og du kan se frem til flere interviews. Få besked så snart de bliver offentliggjort ved at abonnere på foreningens Youtube-kanal, hvor du også finder virksomhedsinterviews og andet Investor-TV fra Dansk Aktionærforening.
Bliv medlem!
Til dig, der ønsker medlemskab, ubegrænset adgang og 9 årlige magasiner af Aktionæren leveret til din postkasse.
(For personer med bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland)
Årskontingent svarende til 58 kr./md. inkl. moms.
Frem til valgaftenen d. 1. november får du lige nu 33% på første års medlemskab, ved at benytte rabatkoden "Investorkultur", og du modtager seneste magasin af Aktionæren gratis (værdi 89,95).