Klumme

Det ønsker jeg mig i 2024

Billede
Lavere aktieskat, et konkret og højere loft på aktiesparekontoen og indførelsen af et uafhængigt nævn til værdiansættelse ved afnoteringer af aktieselskaber. Se direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Baks 10 nytårsønsker for fremtidens aktiemarked.
Billede

Af
Mikael Bak

Direktør i Dansk Aktionærforening

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Som direktør for Dansk Aktionærforening arbejder jeg året rundt for de mange tusinde private investorer, der er medlemmer i vores forening. Samtidig arbejder jeg for, at vi sammen med politikerne og selskaberne får udviklet en stærk og konkurrencedygtig investorkultur, der både kan styrke erhvervslivet og gavne nationens interesser.

Målet er, at vi får skabt en sund opsparings- og aktiekultur, hvor endnu flere private danskere fra flere samfundslag får del i den velstand, der er forbundet med at spare langsigtet op i aktier.

Samtidig skal vi have endnu flere danskere til at bidrage og tage del i det fælles ejerskab af selskaberne, som er grundlaget for et sundt aktiemarked. De private investorer skal bidrage til at sikre, at der er risikovillig kapital til vækst og innovation. Ikke mindst til den grønne omstilling, og til at fremme flere selskaber, der tager et samfundsansvar og samtidig tjener gode penge. Det vil vi arbejde for - også i 2024.

Bliv medlem af Dansk Aktionærforening og støt kampen for bedre vilkår for private investorer

Når min børn spørger, hvad jeg ønsker mig, plejer jeg at sige, som min far altid sagde: ”Gode børn”. Men når medlemmerne af Dansk Aktionærforening spørger, kommer her min ønskeliste på vegne af hele Dansk Aktionærforening:

Det ønsker jeg mig til jul og i 2024:

  • En flad og enkel aktieskat på 27 procent.
  • Et uafhængigt nævn, der, efter svensk forbillede, kan sikre os en fair værdiansættelse ved afnoteringer - som beskrevet i kronikken om Brdr. Hartmann fra Børsen d. 20. december.
  • Aktiesparekontoens loft skal hæves til 500.000 kroner. På sigt skal den gøres lige så attraktiv som de tilsvarende ordninger i Norge og Sverige.
  • Væk med lagerbeskatningen.
  • Uddannelse i investering skal på skoleskemaet – og på finansloven. Gerne med Ung Privatøkonomi fra Unge Aktionærer som drivkraft.
  • En lovændring der giver mulighed for at kræve afholdelse af en fysisk hybrid-generalforsamling i særlige tilfælde. Fx når et selskab forsøger at gemme sig digitalt med online-generalforsamlinger.
  • Endnu flere, der bakker op om aktiekulturen og fællesskabet.
  • Styrkelse af samarbejdet om at udvikle aktionærdemokratiet, hvor fonde og erhvervsliv også er med til at støtte det vigtige arbejde, der gøres for at fremme investorkulturen og de private investorers interesser.
  • Flere First North-selskaber skal få deres gennembrud.
  • Og til sidst et fromt juleønske om mere fred i verden - og endnu flere langsigtede, fornuftige investorer.

Bliv medlem af Dansk Aktionærforening og støt kampen for bedre vilkår for private investorer

Læs flere synspunkter fra foreningen:

Dansk Aktionærforening: Skattereform er slet ikke ambitiøs nok

"Dansk aktieskat er en skamplet"

"Paradeforestilling - ingen kunne eller ville svare"

Medlemmer kan også se Dansk Aktionærforenings seneste tv-program på dk4:

Remote video URL